Af - 14/10-14 12:34; Opdateret: 14/10-14 13:37

26-årig dværg på date: Fik malebog og farveblyanter af tjeneren26-årig dværg på date: Fik malebog og farveblyanter af tjeneren

En romantisk date udviklede sig ret komisk, da tjeneren tog fejl af 26-årig dværgs alder.

Indlæser

I love this pic.. Because @chloesamantha93 looks incredible!! :) #justsaying

Se på Instagram

James Lusted var på en romantisk date med sin kommende hustru Chloe Roberts, da tjeneren begik en pinlig, pinlig fejl.

Parret satte sig til rette ved bordet på restauranten i Cardiff, Wales, i højt humør og klar til et lækkert måltid. Normalt ville tjeneren nøjes med at hive to menukort frem, men da hun så den 110 centimeter høje James Lusted fandt hun en malebog og nogle farveblyanter frem og lagde på bordet foran dem.

- Da jeg sagde tak til tjeneren, hørte hun min stemme og opdagede, at jeg ikke var et barn, siger James Lusted, der til The Mirror fortæller, at parret har grint af hændelsen lige siden.

Den 10-årige dreng med 'dværg-forklaringen' tager på køretur igen
Den 10-årige dreng med 'dværg-forklaringen' tager på køretur igen

Dværg viser sin stødende hverdag med skjult kamera
Dværg viser sin stødende hverdag med skjult kamera

26-årige James Lusted er nemlig dværg og blot 110 centimeter høj, mens hans 20-årige forlovede er 170 centimeter.

- Hun skyndte sig at fjerne malebogen og gemme den bag ryggen. Hun virkede chokeret, men jeg er mand nok til at se det sjove i det, og jeg ville aldrig føle mig stødt af det, griner han.

Parret skal giftes i sommeren 2016 og tager højdeforskellen med et smil. Sådan har det ikke altid været, erkender James Lusted.

- Allerede i en ung alder tænkte jeg over, hvem der dog ville giftes med mig - en dværg fra Wales. Men så mødte jeg Chloe og alt gav pludselig sig selv.

Chloe Roberts fortæller til The Mirror, at hun aldrig havde set sig selv med en som James Lusted, men kærligheden har det jo med at overraske.

- Alle piger drømmer om at finde en høj og smuk prins, og jeg havde aldrig troet, at jeg ville ende med en som James. Folk har det med at blive forvirrede, når de ser os første gang, men vi griner altid af det. Når man er forelsket betyder sådan nogle småting ikke noget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx