Af David Andersen - 18/11-17 10:10; Opdateret: 18/11-17 10:43

Skjult kamera afslører sygeplejersker stå og grine, mens 89-årig mand dørSkjult kamera afslører sygeplejersker stå og grine, mens 89-årig mand dør

Den desperate mand tiggede om hjælp med at trække vejret, men blev ikke reddet. Nu er den skræmmende video blevet frigivet.

storybild

Han overlevede rædslerne i Anden verdenskrig, men 89-årige James Dempsey overlevede ikke sit ophold på plejehjemmet Northeast Atlanta Health and Rehabilitation Center.

Familien til den afdøde krigsveteran havde mistanke om, at sygeplejerskerne ikke udførte deres job tilfredsstillende, og installerede derfor et skjult kamera, som pegede mod deres far og bedstefars seng.

Men selv deres værste anelser blev overgået, da kameraet afslørede, hvordan to sygeplejersker blot stod og grinede uden at foretage sig noget fornuftigt, da han tydeligt desperat og rædselsslagen døde af åndedrætsbesvær.

James Dempsey døde i 2014, men det har taget familien og myndighederne tre år at vriste optagelserne ud af kløerne på plejehjemmets ledelse og, de måtte gå rettens vej for at få lov til at offentliggøre optagelserne.

Efter det er sket er sagen blevet taget op af en lang række amerikanske medier, og befolkningen i USA er rasende og rystede over, hvad de ser. Desuden er det kommet frem, at plejehjemmets ledelse forsøgte at holde hånden over medarbejderne på filmen, og at en leder talte usandt om hændelsesforløbet indtil videoen modbeviste hende.

Se videoen her: (Vi advarer om meget ubehagelige billeder)

De to sygeplejersker, der ses grine, mens den 89-årige mand dør, har nu mistet deres licens, men mange mener ikke, det er nok.

»De skulle ikke kun miste licensen, men hvis de kan anklages for noget kriminelt, skal der gøres et eksempel ud af dem. De fortjener tid bag tremmer«, skriver en bruger til Business Insiders Facebook-opslag om sagen.

James Dempseys familie har nu rejst erstatningssag mod plejehjemmet, skriver Business Insider.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx