Af - 17/10-14 22:38

Nytænkende pave: Udlejer Det Sixtinske Kapel til PorscheNytænkende pave: Udlejer Det Sixtinske Kapel til Porsche

Pave Francis må siges at tænke alternativt. Sidste nye påfund? Nu skal det være muligt for private at leje det verdensberømte Sixtinske Kapel. Indtægterne går til gode formål.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det kan være svært at finde de helt rigtige festlokaler.

Men for folk med pengepungen i orden er der nu en helt ny og unik mulighed. Nemlig intet ringere end Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten.

Det skriver The Telegraph.

Det er pave Francis, der har åbnet for muligheden for at udleje den verdenskendte sal, der er prydet af malerier af Michelangelo - også selvom malerierne er skrøbelige.

Folkene bag Porsche er de første, der lejer sig ind i de hellige haller.

Firmaet tilbyder en særlig 'fundraiser-aften' med en rundvisning efterfulgt af en koncert i kapellet for omkring 40 udvalgte gæster. Pris? Knap 30.000 kroner pr. næse.

- Det er et initiativ, der kan støtte Pavens velgørenhedsprojekter. Det vil være målrettet mod store firmaer, der, ved at betale et gebyr, kan bidrage til godgørende aktiviteter, fortæller monsignor Paolo Nicolini, der er administrerende direktør for Vatikan museerne, til The Telegraph.

Samtidig melder Vatikanet ud, at det vil begrænse antallet af turister, der defilerer forbi de kendte væg- og loftsmalerier, fordi malerierne, der er fra starten af 1500-tallet, simpelthen er blevet for skadede af de mange besøgende.

I stedet for at lade besøget være gratis, som det er nu, overvejer museerne at indføre en slags bookingsystem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx