Af - 06/08-14 07:59; Opdateret: 06/08-14 17:32

Ny natklub i legendariske lokaler vil få dig til at grineNy natklub i legendariske lokaler vil få dig til at grine

Natklubben 'Bambi' vil tilbyde en mere afslappet atmosfære end de store klubber – og med humoren i højsæde. Her vil du komme ind uden at vide, hvad du kan forvente.

storybild

(Billede: Polfoto/PATRICK SHEANDELL O' CARROLL)

'Simons' var sort. 'Molly' var hvid. Nu bliver der sort igen.

'Bambi' slår dørene op for lokalerne i Store Strandstræde den 15. august - og det sker med et glimt i øjet.

- Vi har altid haft en humoristisk tilgang til det med at holde fester i forhold til så mange andre. Mens de vil være smarte og have sorte læderjakker, vil vi egentlig bare gerne have det sjovt og grine lidt mere, fortæller medstifter Frederik Kollberg, der sammen med partneren Mads Weibull engang omdannede Butchers til en slikbutik.

Ny tordagsklub: ”Det skal ligne et luderhus”
Ny tordagsklub: ”Det skal ligne et luderhus”

At natklubben vil have humoren i fokus understreges af skovtapet, tre meter høje falske træer og ikke mindst navnet: Bambi.

- Det er det her lidt uskyldige, og så er der også et eller anden frækt i sådan et lille Bambi-kid. Det falder meget godt i stil med, hvad vi gerne vil lave med en natklub, forklarer han.

Lokalerne i Store Strandstræde har tidligere været hjem for flere af Københavns vildeste fester. De to stiftere har et klart mål: Folk skal ikke have en forudtaget idé om, hvad der kommer til at ske – og har de det, vil de blive overrasket.

- Hvis vi bliver forudsigelige, så har vi ikke gjort det godt nok, griner Kollberg.

Nyt diskotek åbner: Nøgen DJ og lattergas
Nyt diskotek åbner: Nøgen DJ og lattergas

Selvom de foregående natklubber på adressen var kendt for sin eksklusive fremtoning, når det kommer til, hvem der blev lukket ind, byder Bambi mangfoldigheden velkommen.

- Folk skal kunne komme ind, være sig selv og hygge sig med sine venner uden at tænke over at skulle passe ind. Alle er velkomne. Og du kan komme ind hos os ved at have et smil på læben og et glimt i øjet. Der er sgu åbne døre, konkluderer Kollberg.


LÆS OGSÅ: Kronprinsens yndlingsklub lukker og slukker

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx