Af Niels Pedersen - 17/10-17 14:33; Opdateret: 17/10-17 18:03

Iskold likvidering på Nørrebro: 16-årig blev skudt seks gange på klos holdIskold likvidering på Nørrebro: 16-årig blev skudt seks gange på klos hold

Den 16-årige, der blev dræbt på Nørrebro mandag aften, blev ramt af mindst seks skud, oplyser politiet.

Den 16-årige dreng, der mandag aften blev skudt ved Ragnhildsgade i København, blev dræbt med iskoldt blod. Det oplyser politikommissær Hans Erik Raben ved Københavns Politi ved en pressebriefing..

Politikommissæren fortæller, at drengen blev skudt mindst seks gange på klos hold.

»Det var ikke tilfældigt. Man er godt klar over, hvem det er, man er gået efter,« siger efterforskningsleder Hans Erik Raben ifølge TV 2.

En obduktion skal bekræfte, præcis hvor mange skud den 16-årige blev ramt af.

Hans Erik Raben oplyser, at drengen levede et helt normalt liv. Samtidig siger han, at det ikke er politiets opfattelse, at der er tale om et skyderi i forbindelse med den voldsomme konflikt mellem kriminelle grupper.

Klokken 21.05 mandag aften modtog Københavns Politi en anmeldelse om et skyderi ved Ragnhildgade på grænsen mellem Ydre Nørrebro og Ydre Østerbro. Da politiet ankom kort efter, fandt de den 16-årige livløs ud for Ragnhildgade 48. Kort efter blev han erklæret død.

Motivet bag den grusomme likviderning kender politiet endnu ikke. De har heller ikke fundet gerningsvåbnet.

»Der kan være mange forskellige motiver til det her,« siger efterforskningslederen, der siger, at man efterforsker bredt.

Blandt andet har politiet talt med flere af den 16-årige drengs venner, ligesom de vil forsøge at kortlægge hans færden frem mod likvideringen. Til det formål vil politiet blandt andet undersøge videoovervågning.

»Vi er meget interesserede i at høre fra vidner,« siger han i en appel til borgerne.

Metroxpress følger sagen...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx