Af news@mx.dk / Ritzau - 26/05-14 11:19; Opdateret: 26/05-14 11:29

Tiltale: Københavner handlede med 5,9 tons hashTiltale: Københavner handlede med 5,9 tons hash

Regnskaber indgår som bevis mod 43-årig, der anklages for at have distribueret hash gennem fem år.

storybild

(Billede: Polfoto)

Næsten 5,9 ton hash har en københavner håndteret igennem flere år, hævder politiet i et anklageskrift.

Den 43-årige mand nægter sig skyldig, og sagen mod ham og en anden skal behandles af Københavns Byret i august.

Så store mængder er sjældne i straffesager om hash.

Efterforskningen begyndte i juli sidste år, da politiet nærmest ved en tilfældighed fik mistanke til nogle containere.

En hundepatrulje var ude i anden anledning, men fra en container vakte lugten en hunds stærke interesse.

Ved ransagningen i Københavns Sydhavn blev der fundet 280 kilo hash, men siden har betjentene fundet en stribe regnskaber.

Politiet hævder, at regnskaberne afslører, at en 43-årig mand i flere år opbevarede hash, som blev fordelt videre til markedet i København.

Fra 2008 og frem til 2013 er mængden beregnet til i alt 5,9 ton hash, fremgår det af anklageskriftet, som Ritzau har modtaget mandag.

Den tiltalte mand nægter sig skyldig.

Også en 39-årig er tiltalt i sagen, men for hans vedkommende er mængden "kun" cirka 1,6 ton.

Ud over fængselsstraf kræver anklagemyndigheden konfiskation af næsten en halv million kroner, som skal være tjent på de ulovlige forretninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx