Af - 13/05-14 10:25; Opdateret: 13/05-14 12:12

Røde og Agnes’ barnevogn efterlysesRøde og Agnes’ barnevogn efterlyses

Dyrehavsbakken leder med lys og lygte efter rekvisitter fra 'Matador'.

storybild

Rekvisitører er på jagt efter effekter fra livet i 'Matador'. (Billede: Foto fra 'Matador')

Detaljerne skal være i orden, når Matador-attraktionen Korsbæk på Bakken næste år åbner i Dyrehaven. Derfor er jagten gået ind på en række effekter, der skal få den lille besøgsby til at ligne Algade og Korsbækborgernes hjem bedst muligt.

- Vi går så langt ned i detaljen som muligt, og vores rekvisitører kører fortsat land og rige rundt for at finde antikke lænestole, prismelysekroner, tapeter med velourprint, barnevogne og alle de mange andre ting, som ligner dem, der blev anvendt i kulisserne til tv-serien, siger Torben ‘Træsko’ Pedersen, direktør i Korsbæk på Bakken, der allerede har sikret sig Skjerns, Varnæs’ og grisehandlerens originale biler.

Men en række effekter mangler. Blandt andet Agnes’ barnevogn og et lille sort komfur, som både Laura og Kathrine har stående i køkkenet.

- Vi har en stærk overbevisning om, at effekterne findes rundt omkring, men måske står de på et loft eller i en kælder et sted, som vi ikke har adgang til. Derfor beder vi danskerne om at kontakte os, hvis de har nogle af de ting, eller ved, hvor vi kan finde dem, siger Torben ‘Træsko’ Pedersen.

Se hele listen over ting og effekter, som rekvisitørerne efterlyser her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx