Af - 22/08-14 13:09

Jødisk forening før mangfoldighedsfest: Vi er bangeJødisk forening før mangfoldighedsfest: Vi er bange

Dansk Zionistforbund frygter det værste, når de lørdag deltager i mangfoldighedsfest.

storybild

Ved den seneste københavnske demonstration for fred i Gaza forløb alt fredeligt, men ved en lignende demonstration for en måned siden udbrød der ballade og pro-israelske demonstranter måtte evakueres af politiet. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Mangfoldigheden i København hyldes på lørdag, når den årlige Smag Verden-fest afholdes på Amager. Men for visse deltagere bliver madboden sat op med nervøse miner.

- Vi har bilen pakket og klar med vores ting til festen, men jeg er faktisk i syv sind. Vi har taget alle forholdsregler, så vi kan komme væk i en fart, hvis der sker noget, siger Max Meyer, der er formand for Dansk Zionistforbund.

50 personer ville forstyrre pro-israelsk demonstration
50 personer ville forstyrre pro-israelsk demonstration

Konflikten i Gaza har nemlig resulteret i flere overfald på jøder i Danmark, og i juli blev der kastet sten mod jøder ved en demonstration for fred mellem Israel og Palæstina.

- Det er ikke meningen, vi skal gemme os. Vi er en demokratisk forening og vi har ikke gjort noget galt. Men efter den oplevelse, er vi ret bange, siger han og tilføjer, at de stiller boden op klokken 11, men at han ikke regner med, at de stadig står der klokken 11.15.

Jøder og arabere går sammen for fred: Se de rørende billeder
Jøder og arabere går sammen for fred: Se de rørende billeder

Næstformanden i foreningen Jonatan Møller Sousa tager tjansen i boden, hvor der serveres smagsprøver på mad fra Israel. Han har flere gange overvejet, om det var bedre at blive væk.

- Men det ville være værre. Det er dybt uretfærdigt at jeg skal være bange for at gå med til en fest i Danmark, siger han og tilføjer, at han for to år siden oplevede problemer ved festen, men at politiet fik det stoppet.

Kommunen er i dialog med politiet, siger Kaj Ove Christiansen, direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I en mail til Metroxpress skriver han:

- Vi vil gerne have, at så mange minoritetsforeninger som muligt deltager i Smag Verden. Det gælder også Dansk Zionistforbund. Vi forsøger at skabe de bedste rammer for foreningernes deltagelse på en festlig dag, det er dog politiet, der varetager de sikkerhedsmæssige vurderinger og beslutninger.

data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx