Af Jeppe Pedersen,Mads Brandsen - 02/01-18 15:52

Politiet har nyt om efterladt spædbarn: Sådan har barnet detPolitiet har nyt om efterladt spædbarn: Sådan har barnet det

På videoen fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling om fundet af spædbarnet.

Politiet taler om fundet spædbarn

Københavns Politi mødte tirsdag eftermiddag pressen på Politigården efter fundet af et spædbarn tidligere på dagen i Sydhavnen.

Her fortalte vicepolitiinspektør Brian Belling nyt om spædbarnets tilstand.

»Hendes tilstand er stabil, så det er rigtigt godt,« siger vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi om fundet af en lille pige tirsdag morgen.

Tidligere lød meldingen fra politiet, at spædbarnets tilstand var kritisk. Hvor kritisk kunne Brian Belling ikke kommentere på, men pigen var stærkt afkølet, da hun blev fundet. Barnet vejer mellem 3.500 og 4.000 gram og formodes at være født til tiden eller lidt over tiden.

Spædbarnet, der er negroid af afstamning, blev fundet indsvøbt i et tæppe. Det var to medarbejdere fra Københavns Kommunes vej- og parkafdeling, som var ved at tømme affaldsspande i området, der gjorde fundet. Pigen lå på en bænk i på Hammelstrupvej i ved Valbyparken, hvor politiet lige nu er i gang med at undersøge området for beviser.

LÆS OGSÅ: Spædbarn efterladt på bænk: Politiet offentliggør billede og beder om hjælp

De kommunale medarbejdere fandt barnet, da personen kunne høre det græde, fortalte vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard til Ritzau tirsdag morgen.

»Hun er nyfødt. Vi har fået oplyst, at hun er født mellem klokken 5 og 6 i morges,« siger Brian Belling. Hvorvidt hun er født på et hospital eller hjemme er uvist.

Flere retsteknikere er i gang med at undersøge bænken, hvor de har taget den øverste planke af, og der er flere hundepatruljer i området, der leder efter spor. Politiet har endnu ikke nyt om, hvorvidt der er fundet DNA-materiale på bænken. Men både bænken, området, tæppet og barnet er sikret.

Beder om hjælp

Københavns Politi har frigivet et billede af det tæppe, som det nyfødte spædbarn blev fundet i tirsdag morgen.

Politiet beder alle om at ringe til 114, hvis de kender til tæppet, der er gråt og er fra IKEA og har navnet 'Polarvide'.

Selv om Hammelstrupvej og Valbyparken er et sted, hvor mange københavnere løber og cykler forbi, har ingen vidner foreløbig meldt sig.

Politiet leder efter moren.

»Vi har rigtig meget i gang lige nu. Vi vil selvfølgelig gerne have noget overvågning, og vi appellerer til at folk, der ved noget om sagen, henvender sig til os,« siger Brian Belling til BT.

Han ønsker ikke at gå detaljer i, hvilken straf moren eventuelt står til.

»Det ved jeg ikke, og det vigtigste her er også at finde ud af, hvorfor det barn endte der,« siger han.

Københavns Politi opfordrer vidner til at henvende sig til politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx