Af - 13/03-14 09:08; Opdateret: 13/03-14 09:59

Efter nedbrud: S-tog kører efter nødplanEfter nedbrud: S-tog kører efter nødplan

En signalfejl, der i morges satte alle S-tog i stå, kommer til at forsinke togtrafikken det meste af dagen.

S-togene kører efter nødkøreplan. Det betyder færre og langsommere S-tog - og hos Banedanmark regner man først med normal drift torsdag eftermiddag.

- S-togene er begyndt at køre lidt igen, efter vi har fået gang i vores nødanlæg. Det er dog med meget store forsinkelser, siger Claus Christiansen, sektionschef i Banedanmark.

Morgentrafikken blev lammet 08:55 på grund af en fjernstyringsfejl, som betød, at man i Banedanmark ikke kunne se, hvor togene var.

- Nødanlægget gør, at vi nu kan køre igen - men i et begrænset omfang. Alle linjer kører efter en nødplan - og i et noget langsommere tempo end normalt, siger sektionschefen.

Banedanmarks teknikere arbejder på højtryk for at få fejlen rettet. Men der kommer til at gå tid, før man kan regne med, at S-togene kører efter køreplanen.

- Vi håber på, at det hele er oppe at køre igen i eftermiddag til myldretidstrafikken, siger Claus Christiansen.



DET SKRIVER PASSAGERERNE OM FORSINKELSERNE:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx