Af - 08/07-16 21:30

Weekendguide: Gin & Tonic-fest og sommerhyggeWeekendguide: Gin & Tonic-fest og sommerhygge

Weekenden byder på masser af hyggelige sommerarrangementer i København. Her er fem ting, du kan lave.

Bildstrecke im Grossformat »
Fredag kan du komme til stor Gin & Tonic-fest på den nedlagte Grønsund Færge i Christianshavns Kanal. Her inviterer bloggen Why Not Gin i samarbejde med den danske Gin & Tonic-scene til en omfattende pop up-bar fra klokken 14 til 24. Hele 216 forskellige Gin & Tonic-kombinationer kan opleves til 75 kroner pr. drink. Lørdag kan du smage lækker indisk mad, når der er vegetarisk madfestival i Østerbrohuset mellem klokken 12 og 16. Her vil der være mulighed for at prøve flere forskellige lokale indiske retter. Der er fri entré ved arrangementet, hvor der kan købes mad- og drikkebilletter. Prisen per ret er 20 kroner, mens en drikkebillet koster en tier. Der er lagt op til sommerstemning og gode vibrationer på Christiania, når årets sommerfest løber af stablen ved hovedindgangen på lørdag fra klokken 18. Der vil være liveoptrædener fra Black Daniels, Karsten Green og Alvarado samt fem forskellige live DJs. Bliver man sulten eller tørstig, kan man nyde forskellige former for mad og drikke. Rita Blås Lopper holder traditionen tro stort loppemarked på Sønder Boulevard flere gange i løbet af sommeren. Første gang er på søndag mellem klokken 12 og 17, hvor du kan komme og gøre et kup, når der er stumpemarked med motorcykeltilbehør, stor cykelafdeling, vinyler, vintage og massevis af andre varer. Carpark Movie Nights viser søndag endnu engang dokumentarfilm under åben himmel i samarbejde med DR2 Dokumania. Denne gang er det den oscarvindende dokumentar Amy om den afdøde sangerinde Amy Winehouse, der bliver vist under Bispeengbuen på Frederiksberg. Arrangementet starter klokken 19 med musik, mad og chill, inden filmen vises klokken 22 og frem til midnat.

Det kan være, at du får weekend i dag. Måske er du ovenikøbet så heldig, at du allerede har sommerferie.

Under alle omstændigheder er der god grund til at gå udenfor og nyde sommeren, for der er mange hyggelige og sjove arrangementer i København fra fredag til søndag, du kan bruge tiden på.

Vi har udvalgt fem fede begivenheder, som du kan læse mere om, hvis du klikker dig gennem artiklens galleri.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MXKØBENHAVN her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx