Af - 04/08-14 10:40; Opdateret: 04/08-14 10:57

Københavns modeller får gratis sundhedstjekKøbenhavns modeller får gratis sundhedstjek

Modellerne på den kommende modeuge kan nu få et gratis sundhedstjek

storybild

(Billede: Polfoto)

Tynd? Ja måske, men i øvrigt sund og rask. De modeller, der snart går på podiet under den københavnske modeuge - og deres jævnaldrende - får nu tilbudt et gratis sundhedstjek af Københavns Kommune.

Det er resultatet af en aftale mellem Københavns Kommune, Danish Fashion Institute og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Stor dansk designer dropper show i modeugen
Stor dansk designer dropper show i modeugen

- Mange unge ser modeller som forbilleder, men det er vigtigt at slå fast, at skønhedsidealet ikke er at være tynd, men at være sund og rask. Med det nye sundhedstjek rækker vi også hånden ud til de unge, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, siger sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF) i en pressemeddelelse.

Anmeld din oplevelse af modeugen her

Tilbuddet træder dog først i kraft den 1. september, hvor både modeller og andre unge kan få et sundhedstjek i Sundhedshuset på Vesterbrogade. Sundhedstjekket består af en samtale om den unges fysiske, mentale og sociale trivsel, og kan hvis det er aktuelt udvides med en egentlig screening for en spiseforstyrrelse.

Guide: Her kan du komme med til modeuge
Guide: Her kan du komme med til modeuge

Hos Danish Fashion Institute har man samarbejdet med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade siden 2007 gennem ‘Modebranchens Etiske Charter’, hvilket har betydet at man har indført aldersgrænser på modeugen og regler om kost.

- Med dette nye tiltag kan vi ikke alene medvirke til at identificere de modeller, som har brug for hjælp, men i høj grad også give en form for ”raskmelding” af de modeller, der måske har specielle kropsmål uden at være syge, siger adm. direktør Eva Kruse, som håber at tilbuddet på sigt kan blive for modeller i hele landet.

Danish Fashion Institute vil hjælpe med at henvise modeller fra fem Københavnske modelbureauer. Projektet er et pilotprojekt, der løber frem til udgangen af 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx