Af - 22/01-15 21:51

SÅ SØDT: Se Zoo's nye pelsede kvindebedårerSÅ SØDT: Se Zoo's nye pelsede kvindebedårer

Senko kan forvente at være en del af København Zoo frem til omkring år 2075.

Bildstrecke im Grossformat »

Nuttethedsfaktoren er eksploderet i København Zoo, som har budt en cirka 1,5 kilo lille pelset chimpanseunge velkommen i flokken.

Senko, som han formentlig kommer til at hedde, er Cindys fjerde unge og søn af flokkens alpha-han, fortæller dyrepasser Mikkel Famme.

- Han er meget beskyttende over for moderen og ungen, så han holder hele tiden øje med dem, fortæller dyrepasseren, der siger, at Cindy klarer sig forrygende i rollen som mor.

- Det er hendes fjerde unge, og der har aldrig været problemer med hendes fødsler. Hun klarer det helt selv uden hjælp fra de andre chimpanser eller os. Vi sørger kun for at holde øje med, at hun får nok mad, så hun kan producere tilstrækkeligt mælk.

Da Senko er en han, kan han forvente at tilbringe hele sit liv i København Zoo.

- I naturen er det hannerne, der bliver i flokken, og hunnerne der forlader den, når de bliver kønsmodne. Sådan gør vi også i Zoo. Så han skal som udgangspunkt være her til sin sidste dag, og i fangenskab kan chimpanser snildt blive 60 år, siger Mikkel Flamme.

Dermed kan Senko formentlig kalde sig københavner til omkring år 2075, men hvis man er nysgerrig, kan man sagtens se ham i haven allerede nu. Man skal bare indstille sigtekornet på mors mave.

- Hun bærer ham rundt på maven, så man kan tydeligt se ham, når hun går rundt. Der går lige et års tid, før ungerne bliver mere nysgerrige og begynder at kigge rundt på egen hånd, siger Mikkel Famme.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx