Af - 09/09-14 13:59

80 stillinger skæres på hospital i Hovedstaden80 stillinger skæres på hospital i Hovedstaden

53 sengepladser forsvinder fra Nordsjællands Hospital med spareplanen.

storybild

80 stillinger skæres væk, hvis et spareforslag fra Nordsjællands Hospital føres ud i livet. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Nordsjællands Hospital skal spare 41,5 millioner kroner, og det betyder ifølge et oplæg til en spareplan både færre stillinger og sengepladser. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Spareplanen lægger op til, at der næste år skæres 80 stillinger på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund. En del af stillingerne er i forvejen ubesatte, men vicedirektør Peter Mandrup vil ikke udelukke afskedigelser.

Gyldne løfter til kræft-patienter skal nu spares væk​
Gyldne løfter til kræft-patienter skal nu spares væk​

Derudover nedlægges et medicinsk sengeafsnit med 21 senge på sygehuset i Frederikssund, som samlet står til at miste 53 sengepladser, da der samtidig er udsigt til, at alle døgnpladser på psykiatriens to sengeafsnit nedlægges eller flyttes til Hillerød.

- Vi skal spare 31,5 millioner kroner i 2015 som vores andel af den samlede besparelse på 300 millioner kroner, Region Hovedstaden skal finde ifølge økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen. Samtidig skal vi på grund af interne omstillinger finde yderligere 10 millioner kroner på vores eget budget, forklarer Peter Mandrup til Frederiksborg Amts Avis.

Alle skal spare (næsten): Direktører holder lønfest i regionerne
Alle skal spare (næsten): Direktører holder lønfest i regionerne

Alle afdelinger på Nordsjællands Hospital skal spare en procent af deres budget i 2015, mens administration, direktion og teknisk service skal spare tre procent. Desuden beskæres direktionen med en person.

Hospitalets medarbejderside mener, at besparelsen vil gå ud over patienterne.

Akuttelefonen bryder løfte til syge børn
Akuttelefonen bryder løfte til syge børn

- Det er vores opfattelse, at det vil forringe kvaliteten for patienterne, medvirke til yderligere nedslidning af personalet og bremse innovation og udvikling af sundhedsvæsenet, siger tillidsrepræsentant Steen Andersen til Frederiksborg Amts Avis.

Oplægget til spareplanen er sendt videre til Region Hovedstaden. Regionsrådet vedtager budget for 2015 den 23. september.


data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx