Af - 14/09-15 10:54; Opdateret: 14/09-15 11:12

TV: Her slår københavnsk el-bil verdensrekordTV: Her slår københavnsk el-bil verdensrekord

To danske fætre har skrevet sig ind i historiebøgerne med deres el-bil.

Hvis du gik og troede, at fartrekorden for elbiler tilhører Tesla, tager du fejl. Faktisk tilhører den to danske fætre fra København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hans-Henrik Thomsen og Glenn E. Nielsen, der tilsammen udgør team 'True Cousins', skrev sig denne weekend ind i historiebøgerne med deres danskbyggede elbil TC-X, da de lørdag satte verdensrekord for elbiler på en drag racing-bane i Malmø.

Se rekordforsøget i videoen øverst i artiklen!

0,2 sekunder hurtigere
Med 620 eldrevne hestekræfter formåede de to fætre at tilbagelægge 201 meter på 5,746 sekunder - hvilket var 0,2 sekunder hurigere end den hidtidige rekord sat af en amerikaner.

LÆS OGSÅ: Borgmester frygter gigant-regning for elbiler

- Det er kanon fedt. Vi har brugt så mange timer, penge og krudt på at nå hertil, og nu er vi de hurtigste i verden, siger Hans-Henrik Thomsen. Rekorden er den foreløbige kulminering siden fætrene gik i gang med batteridrevet drag racing for 8 år siden, hvor det er blevet til 6 verdensrekorder med andre motorcykler og biler på el.

Sådan ser fætrenes danskbyggede el-bil TC-X ud, der netop har slået hastighedsrekord.

Han forklarer, at el-bilen kun brugte halvdelen af sine hestekræfter og derfor kan køre langt hurtigere. Men fætrene har ikke villet presse den for hårdt, fordi risikoen for mekanisk havari er for stor med bilens nuværende komponenter.

- Vi tager det skridt for skridt. Men målet nu er selvfølgelig at slå vores egen rekord, siger Hans Henrik-Thomsen, der har brugt halvandet år på at bygge bilen op til rekordforsøget sammen med fætteren. Vinteren vil blive brugt på at forstærke visse nøglekomponenter, så TC-X er klar til endnu hurtigere tider og rekorder.

LÆS OGSÅ: Nu bliver det dyrere at parkere forkert i Aarhus


LÆS OGSÅ: Elbiler koster statskassen 165.000 kr. per styk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx