Af - 03/02-14 10:44; Opdateret: 03/02-14 15:05

En alvorligt kvæstet efter ulykke i indre byEn alvorligt kvæstet efter ulykke i indre by

To personer er kørt til Rigshospitalets Traumecenter, efter en bus og en personbil mandag morgen stødte sammen ved Nørreport Station.

Se flere billeder og video på Localeyes.dk

En person er alvorligt kvæstet, efter en personbil og en bus mandag morgen ved 9-tiden stødte sammen ved Nørreport Station i København.

Københavns Politis vagtleder oplyser til Metroxpress, at to personer efterfølgende blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter.

- Den ene person er alvorligt kvæstet. Den anden person er der ikke sket noget alvorligt med, siger vagthavende til Metroxpress.

Der har tidligere været forlydener om, at en cyklist var involveret i ulykken, men det afkræfter Københavns Politi over for Metroxpress.

Ulykken skete i det lysregulerede kryds Gothersgade og Nørre Voldgade. Både føreren og en passagerer i bilen kom til skade, men føreren er hårdest ramt.

- Vi er ved at undersøge forløbet, og bilinspektøren er tilkaldt, fortæller vagtchef Kim Nicholsen til Ritzau.

Movia oplyser på sin hjemmeside, at linje 5A er akut omlagt indtil videre på grund af ulykken. Læs mere her.

Københavns Politi oplyser på Twitter, at trafikken er genåbnet i krydset ved Nørreport.

Læs mere om sagen på Localyes.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx