Af - 03/02-14 10:46

H.C Andersens gamle stamsted sat til salgH.C Andersens gamle stamsted sat til salg

Huset hvor Det Kongelige Teaters Billetsalg lå, var i guldalderen hjemsted for kendte kunstnere og pengefolk. Nu er bygningen sat til salg

storybild

En gang hang H.C. Andersen ud inde i Brønnums Hus. Siden stod pensiomisterne i kø foran huset for at få teaterbilletter. Nu er huset sat til salg. (Billede: Arkivfoto/polfoto)

En gang var H.C. Andersen fast gæst i huset på hjørnet af Kongens Nytorv og August Bournonvilles Passage. Siden har pensionisterne siddet i kø foran huset for at få billige billetter til Det Kongelige Teater.

Nu er bygningen med de mange krummelurer - også kendt som Brønnums Hus - sat til salg for den nette sum af 60 millioner kroner.

Og de potentielle købere kan ifølge statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, være hvem som helst:

- Men det skal først og fremmest være nogle kapitalstærke købere. For det er en meget dyr ejendom og det vil også koste en del at sætte den i stand, fordi den er fredet, siger direktør Karen Mosbech.

Legendarisk spillested får dødsstødet
Legendarisk spillested får dødsstødet

For fredningen gælder også husets interiør, der tæller flere store vægmalerier, lædertapeter og en stor disk i stueetagen, hvor guldalderkunstnernes spisested, Restaurant Brønnum, lå.

Desuden har bygningen, der består af forhus, sidehus og baghus, de sidste mange år i huset både billetsalg og balletskole og trænger derfor til istandsættelse. Af salgsopstillingen fremgår det, at huset vil egne sig til både boliger, erhverv og hotel.

Om et firma som McDonalds kunne få lov til at købe ejendommen, ligesom de gjorde med den legendariske Cafe A Porta, der ligger i et andet fredet hus på Kongens Nytorv, vil Karen Mosbech dog ikke tage stilling til.

- Men jeg tror ikke det er sandsynligt, at sådan nogle som McDonalds vil være interesseret i at rykke ind i en bygning som denne, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx