Af - 25/09-14 14:10; Opdateret: 25/09-14 16:00

349 blanke pas stjålet fra Borgerservice349 blanke pas stjålet fra Borgerservice

Indbrudstyve har fået fingrene i 349 blanke pas fra to københavnske borgerservice-kontorer.

storybild

349 provisoriske pas er stjålet fra Københavns Borgerservice. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Indbrudstyve har i juli og august fået fingrene i 349 blanke provisoriske pas fra Borgerservice to forskellige steder i København.

Det fremgår af en skrivelse fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, som DR er i besiddelse af.

Et provisorisk pas er et midlertidigt pas, som er gyldigt i syv måneder i alle EU-lande.

Der er i alt begået tre indbrud mod Københavns Borgerservice i Valby og Bispebjerg. De første 300 pas blev stjålet i Valby den 21. juni sammen med 300 laminater fra en aflåst bankboks, mens de sidste 49 pas forsvandt fra Bispebjerg Borgerservice den 4. august.

Ifølge Liberal Alliances medlem af Borgerrepræsentationen Lillian Parker Kaule er det først ved et tredje indbrud i starten af september blevet opdaget, at de 349 pas er stjålet, og kommunens politikere er først nu blevet orienteret.

- Vi skal ind til udvalgsmøde her senere i dag, og der vil jeg rette en kritik af borgmesteren (kulturborgmester Carl Crhistian Ebbesen, red.), for det er ham, der har ansvaret for Borgerservice. Hvorfor er der ikke et alarmberedskab, der går i gang, når der er indbrud på Borgerservice, hvor der er myndighedspapirer? Jeg ved endnu ikke, om det her er meldt til politiet efter første indbrud, eller om det først er sket nu, men hvis det er meldt til politiet fra starten, hvorfor er vi som politisk valgte så ikke blevet informeret?, siger Lillian Parker Kaule til metroxpress.

Ifølge DR har Kultur- og Fritidsforvaltningen efterfølgende redegjort hændelsesforløbet over for Rigspolitiet. Kommunen har fra 1. september indskærpet sikkerheden på alle de steder, der udsteder pas.

Borgerservicechef Flemming Otto siger torsdag eftermiddag til metroxpress, at sikkerhedsniveauet i forvejen var højt, men at man ved det andet indbrud bliver opmærksomme på, at sikkerheden skal kigges efter.

- Vi har hele tiden prioriteret en høj sikkerhed, og vi har hele tiden levet op til retningslinjerne på områderne. Men der er tale om usædvanligt ihærdige og målrettede tyve. Nu har vi iværksat nye initiativer, der blandt andet betyder, at der er flere aflåste lag, at de provisoriske pas og laminaterne opbevares hver for sig, og at der opbevares færre pas hvert sted.

Det er kulturborgmester Carl Christian Ebbesen tilfreds med.

- Sikkerheden har tydeligvis ikke været god nok, når det her kunne ske. Derfor har det også været nødvendigt at tage initiativer til at mindske risikoen for nye indbrud. Sagen er meget alvorlig, og derfor har det også været afgørende for mig, at kulturudvalget er blevet orienteret om det her, så snart jeg blev klar over situationen. Jeg fik besked om det i går (onsdag, red.). Det afgørende for mig har været, at når der sker utilsigtede hændelser, så handler forvaltningen på det, og det er sket, og det er jeg tilfreds med, siger han.


data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx