Af - 14/01-14 10:44

Sparede skattekroner går til elitelærereSparede skattekroner går til elitelærere

På Rungsted Gymnasium vil universitetsprofessorer og erhvervsfolk snart stå bag katederet.

storybild

På Rungsted Gymnasium får de kloge elever snart endnu bedre lærere. Billedet her er fra 2011, hvor der var vælgermøde på gymnasiet. (Billede: Arkivfoto/polfoto)

Færre penge i kommunekassen, men flere kloge hoveder på skolebænken.

Rungsted Gymnasium vil nu starte deres eget talentprogram, hvor der ud over de gymnasiets egne lærere også vil blive hentet universitetsprofessorer eller undervisere fra det private erhvervsliv til at undervise de dygtigste elever.

Og pengene til at betale for gildet kommer fra sparede skattekroner.

Gymnasieelev: Snyd er ikke nødvendigt
Gymnasieelev: Snyd er ikke nødvendigt

- Det er blevet muligt at realisere programmet, fordi Rungsted Gymnasium fra i år bliver fritaget for at betale grundskyld til Hørsholm Kommune. Det giver gymnasiet en besparelse på cirka 500.000 kroner på årsbasis, og det er vigtigt, at disse penge bliver målrettet initiativer, der kommer eleverne på skolen til gode, udtaler rektor på Rungsted Gymnasium Mogens Hansen til Ugebladet Hørsholm.

Ifølge avisen har Rungsted Gymnasium i mange år leveret elever til Akademiet for Talentfulde Unge, og vil fortsat gøre det, men nu vil eleverne have endnu mere viden med i bagagen, når de forlader gymnasiet.

Derfor tager kloge børn oftere stoffer
Derfor tager kloge børn oftere stoffer

På Rådhuset er man godt tilfreds med, at de sparede penge bruges på de kloge elever.

- Det er godt at se, at gymnasiet på denne måde sætter nogle høje uddannelsespolitiske mål til gavn for de unge i kommunen, siger Hørsholms borgmester, Morten Slotved til Ugebladet Hørsholm.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx