Af - 14/01-14 19:49

Politiker rystet over læger: Chikanerede akuttelefonPolitiker rystet over læger: Chikanerede akuttelefon

SF erkender, at akuttelefonen har fået en skidt start. Borgerne skal acceptere forlængede ventetider indtil april.

storybild

Region Hovedstaden er stadig ikke færdige med at ansætte personale til at besvare opkald til 1813, og derfor må borgerne leve med forlængede ventetider et par måneder endnu, siger SF's Lise Müller.

Fire læger har lavet systematisk telefonfis med Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813, siden den blev lanceret 1. januar, oplyste regionen i dag. Det er sket i flere hundrede tilfælde, og en enkelt læge har ringet op 115 gange på blot en enkelt time.

- Det er jo helt hen i skoven, at læger har siddet og chikaneret systematisk – det er jeg rystet over. Jeg håber på, at vi kan ligge denne her krig bag os og få en ordentlig dialog med PLO (lægernes organisation, red.). Det ville være smaddergodt, hvis de ville være med til at udvikle ordningen, lyder reaktionen fra SF's regionsrådsmedlem Lise Müller.

Dut, dut, dut: Stadig massive ventetider hos 1813
Dut, dut, dut: Stadig massive ventetider hos 1813

Hun erkender, at akuttelefonen har fået en skidt start, og at det i øvrigt ikke alene er de chikanerende lægers skyld.

- Vi må jo erkende, at vi ikke kan opfylde de mål, vi selv har sat. Vi har været for optimistiske, siger hun.

Politikere mødes om 1813-redningsplan
Politikere mødes om 1813-redningsplan

Alle partiernes gruppeformænd blev på et møde sent i eftermiddags enige om nye målsætninger, der betyder, at 90 procent af opkaldene skal besvares inden for 10 minutter i starten af februar, inden for fem minutter i starten af marts og inden for de tre minutter, der var det oprindelige mål fra starten, i april.

Desuden iværksættes en evaluering af systemet efter sommerferien, hvor 1813 forventes at være helt oppe at køre.

Akuttelefon mangler stadig læger
Akuttelefon mangler stadig læger

Region Hovedstadens koncerndirektør Svend Hartling har opfordret Lægeforeningen til at indskærpe over for medlemmerne, at de skal opføre sig ordentligt, men det afviser foreningens formand Mads Koch Hansen ifølge Ritzau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx