Af - 13/05-14 14:49

Verdenskendt ølkonge åbner dansk restaurantVerdenskendt ølkonge åbner dansk restaurant

Mikrobryggeriet Mikkeller's bagmand Mikkel Borg Bjergsø vil åbne restauration med smørrebrød og snaps

storybild

Manden bag Mikkeller på Nørrebro i København åbner snaps- og smørrebrødsrestaurant (Billede: Polfoto)

Nu kan du snart få håndmadder og snaps som supplement til din Mikkeller-øl.

Den efterhånden verdenskendte danske ølbrygger, Mikkel Borg Bjergsø, der siden 2006 har stået i spidsen for det kendte Mikkeller-brand, springer snart ud som restaurationsejer. Det skriver aok.dk.

Det sker, når han til gavn for særligt de mange internationale besøgende åbner restaurationen Øl & Brød by Mikkeller på Vesterbro i København.

Danskere brygger øl til verdens bedste restaurant
Danskere brygger øl til verdens bedste restaurant

- Jeg tror faktisk, vi er dem som har næstflest (udenlandske gæster, red.) herhjemme efter Noma. Og vores gæster skal jo også have noget at spise, og vi har altid haft det sådan lidt, hvem skal vi anbefale, specielt her på Vesterbro? Vi vil gerne anbefale noget dansk, og der har bare ikke helt været noget, der passede. Så nu åbner vi det selv. Og det bliver et sted, vi selv ville besøge, siger Mikkel Borg Bjergsø.

Restaurationen kommer til at have plads til 35 gæster, og smørrebrødskonceptet er af den innovative slags, som man blandt andet kender det fra Aamann's. Der kan købes øl fra 10 haner i restauranten, der som noget lidt særligt også kommer til at have et menukort med 100-200 snaps.

Ny øl-regel sætter bryggere i fuld sving
Ny øl-regel sætter bryggere i fuld sving

I det seneste regnskab for 2013 landede mikrobryggeriet Mikkeller et resultat efter skat på 5,2 mio. kr. – et resultat som i 2012 lød på 1,8 mio. kr., men dengang var ølbarernes indtjening medregnet, hvilket illustrerer den store vækst bryggerivirksomheden oplever i disse år.

Smør er sundere end du tror
Smør er sundere end du tror

Virksomheden producerede ikke mindre end 1,2 mio. liter øl i 2013 – 300.000 liter mere end året før.

Ølregnskabet viser, at Mikkeller i 2013 havde en omsætning på 43,5 mio. kr.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx