Af Jeppe Elkjær Andersen - 02/09-17 17:37

Verdensberømt rejseguide hylder dansk bydel: Et af verdens 10 mest cool byområderVerdensberømt rejseguide hylder dansk bydel: Et af verdens 10 mest cool byområder

Ifølge rejseguiden Lonely Planet er der ét bestemt område i København, man bare SKAL besøge.

storybild

Vesterbro, her Kødbyen, fremhæves af Lonely Planet som en af verdens mest cool bydele lige nu. ARKIVFOTO. (Billede: Simon Skipper)

Den verdensberømte rejseguide Lonely Planet har lavet en liste over verdens 10 mest cool bydele, som man bør besøge lige nu. Og her finder man den københavnske bydel Vesterbro.

Hvis man mener, at Lonely Planet er de rigtige til at bedømme om et sted er cool, så vil man uden tvivl mene, det er lidt af en ære, den københavnske bydel har fået ved at blive nævnt som et af fedeste steder at besøge lige nu.

Lonely Planet har til top-10-listen også valgt at beskrive hver enkelt bydel.

Og her er, hvorfor Vesterbro har fundet vej til listen:

'Takket være den farverige historie og på trods af dens stigende popularitet, så har Københavns mest cool bydel formået at beholde sin kant. Hjem for noget af byens bedste gadekunst, pulserende Vesterbro er spækket med cool uafhængige butikker, gade-markeder og barer,' lyder det.

Lonely Planet kommer også med nogle mere specifikke bud på, hvad man skal foretage sig, når og hvis man besøger Vesterbro.

'Det er en god idé, at ankomme til bydelen sulten. Vesterbro er spækket med gode brunchsteder på caféer som Mad & Kaffe og Granola, mens Kødbyen (oversættes til Meatpacking District, red.) (en hip lomme på Vesterbro) og det nyligt åbnede WestMarket er fyldt med gode muligheder for madelskere. Er du tørstig? Fadølselskere kan smage på varerne på de lokale bryggerier Mikkeller og Fermentoren,' skriver Lonely Planet.

Mange danskere - specielt københavnere - har nok allerede besøgt Vesterbro. Men hvis man selv vil gå på opdagelse i andre af verdens mest cool bydele lige nu, så er der ni andre interessante muligheder på listen.

Og man kan finde dem både nær og fjern.

Hvis man ikke er klar på den helt store jordomrejse for at besøge en cool bydel, så kan man blot nøjes med at besøge den engelske hovedstad, London. Her Tooting-bydelen ifølge Lonely Planet meget cool i øjeblikket.

Blandt de lidt mere eksotiske destinationer kan nævnes Botafogo i Rio de Janeiro, Damansara Heights i den malaysiske hovedstad Kuala Lumpur og Business Bay i Dubai.

Den fulde liste lyder:

  • Borgo San Frediano, Firenze, Italien

  • Seongsu-dong, Seoul, Sydkorea

  • The Triangle, Lissabon, Portugal

  • Vesterbro, København, Danmark

  • Business Bay, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater

  • Damansara Heights, Kuala Lumpur, Malaysia

  • Sunset Park, New York City, USA

  • Botafogo, Rio de Janeiro, Brasilien

  • Frelard, Seattle, USA

  • Tooting, London, England

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx