Af - 14/01-14 12:19; Opdateret: 14/01-14 15:32

København skal være varm at være ude i - også om vinterenKøbenhavn skal være varm at være ude i - også om vinteren

Bænke med varmedunke eller varme kilder udenfor? Du kan stadig nå at komme med forslag til det gode vinterbyrum.

storybild

Hvad skal der til for at du vil sætte dig her i vinterkulden? Vores byrum skal passe bedre til de danske årstider mener arkitekterne fra Open Air Neighborhood. (Billede: Polfoto)

Når vintermørket sænker sig over hovedstaden gemmer københavnerne sig indenfor. Men det skal der laves om på, mener arkitekterne bag tegnestuen Open Air Neighborhood, der vil skabe byrum, der også er rare at være ude i om vinteren.

-Vi har en tendens til at designe vores byrum, som om vi boede ved middelhavet, men sidste vinter havde vi nattefrost allerede i september og i november er det blevet rigtig mørkt, siger Ellen O’Gara fra Open Air Neighborhood.

Varme og lys er de to ting, der først og fremmest mangler i dag, mener hun, og det er da også ingredienserne i flere af de forslag, der netop nu tikker ind i konkurrencen Winter City. Her kan alle stille forslag til et nyt vinterbyrum på Toftegårds Plads i anledning af at festivalen Frost holder koncert på pladsen 23. februar.

Bandlyst rapper på is i Valby
Bandlyst rapper på is i Valby

Varme kilder, bænke med varmedunke og sækkepuder med varm luft er blandt ideerne fra borgere, der gerne vil gøre byrummet vinterrart.

- Der er selvfølgelig et must, at der er varme involveret, men det kan også være vigtigt, hvad for en belægning, man står på og om man bliver løftet lidt op fra den vinterkolde jord, siger Ellen O'Gara.

Vinterbyrummet i på Toftegårds Plads Valby får muligvis lov til at blive stående efter Frost-festivalen er slut. Open Air Neighborhood håber desuden på, at skabe mere vintervenlige byrum i resten af byen.

Nu indvies den nye Istedgade
Nu indvies den nye Istedgade

Borgere med gode ideer kan desuden stadig komme med deres forslag til og med i morgen, den 15. januar på innosite.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx