Af - 09/01-14 12:29

Christiania lukker porten for gæster i en ugeChristiania lukker porten for gæster i en uge

Fristadens beboere og erhvervsdrivende har brug for tid til at overveje Christians fremtid. Alt lukkes ned for gæster i en uge.

storybild

I en hel uge smækker Christiania porten i for gæster. (Billede: Polfoto)

I en hel uge vil det hverken være muligt at købe en joint i Pusher Street eller bunde en Christiania-øl på Nemoland. Fristaden Christiania barrikaderer i slutningen af januar indgangene og lukker helt ned i en uge. Beboere og erhvervsdrivende i fristaden har nemlig brug for at overveje sin fremtid. Det fortæller Allan Lausten fra Christianias byggekontor.

- Vi har behov for at lukke Christiania og samle tankerne. Nu har vi haft denne her lovliggørelsesproces, som har varet snart to år, og derfor synes vi, vi har behov for at diskutere, hvad der fungerer, og hvor der er problemer. Det er jo vigtigt for os at styrke vores fællesskab og den måde, Christiania fungerer på, siger Allan Lausten til DR København.

Ansatte på Christiania tvinges til coketest
Ansatte på Christiania tvinges til coketest

Og det betyder, at hverken københavnere eller turister er velkomne i fristaden mellem den 27. januar og den 2. februar, hvor hverken butikker, værksteder, barer, restauranter eller Pusher Street vil være åben.

- Folkene i hashboderne er også en del af fællesskabet, så selvfølgelig skal de også deltage i snakken om Christianias fremtid, siger Allan Lausten til DR København.

De fire hovedindgange barrikaderes, men vil ikke blive bevogtet, og derfor vil det stadig være muligt at skaffe sig adgang til fristaden.

Dansk betjent træt af hash-regler: Så legaliser det dog!
Dansk betjent træt af hash-regler: Så legaliser det dog!

Christianias aftale med staten blev indgået i 2011 med den daværende VK-regering eftermange års forhandlinger. Aftalen betød, at Fonden Fristaden Christiania kunne købe den de af Christiania, som ligger udenfor det fredede voldanlæg. I 2012 blev Christiania købt fri gennem fonden, og samtidig overtog fonden forpligtelser som genopretning af forsyningsforhold og vedligehold af blandt andet stier og friarealer.

- Der er lavet mange interne og strukturelle ting om siden vores aftale med den tidligere regering. Vi har behov for at få snakket det hele igennem. der er sket mange ting på 40 år, siger christianitten Nils Vest fra Christianias presse- og kommunikationsgruppe til DR.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx