Af - 15/09-16 08:15; Opdateret: 18/09-16 10:11

Populært spillested i København er igen truet af lukningPopulært spillested i København er igen truet af lukning

Pumpehuset har ikke fået forlænget sin bevilling hos Københavns Kommune og er derfor truet af lukning.

storybild

Pumpehusets Byhave har tiltrukket masser af gæster henover sommeren. (Billede: Peter Troest)

Sidste år var de truet af lukning, og nu går Pumpehuset igen en usikker fremtid i møde. Spillestedet i Studiestræde har ikke fået forlænget sin lejekontrakt og driftsbevilling på de netop overstået budgetforhandlinger på Rådhuset. Det skriver Pumpehusets direktør Kristoffer Buck Bramsen i et opslag på Facebook.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Konsekvensen af prioriteringen er, at brugsaftalen for bygningen i Studiestræde udløber og at jeg skal fraflytte lejemålet 31. december 2017 – om 15 måneder og lidt til, skriver Kristoffer Buck Bramsen og tilføjer:

- Vi lukker ikke ud af det blå. Pumpehuset som spillested fortsætter kontraktperioden ud. Dvs 2017 med.

LÆS OGSÅ: Pumpehuset i problemer: Risikerer lukning

Kristoffer Buck Bramsen uddyber over for metroxpress:

- Hvis man fra politisk side ikke vil finde en langsigtet løsning, så er der ikke nogen løsning. Det er tredje gang, vi bliver afvist ved budgetforliget, og det har medført et kludetæppe af lappeløsninger, siger Kristoffer Buck Bramsen og tilføjer:

Det er svært at drive en forretning, når man har så et kort perspektiv. Lige nu kan vi ikke tage bookinger ind fra 1. januar 2018. Jeg har svært ved at gøre meget mere, så nu må politikerne i stedet beslutte, hvad de vil gøre med bygningen.

Pumpehuset. Foto: Peter Troest

Carl Christian Ebbesen (DF), der er formand for Kultur- og fritidsudvalget og kulturborgmester i Københavns Kommune, siger, at han kæmpede for spillestedets fremtid, men flertallet var imod ham:

Det er bestemt ikke med min gode vilje, at Pumpehuset nu har mistet sin bevilling. Der er rigtig mange københavnere, der synes, det er brandærgerligt, at sådan et sted skal lukke.

Han forklarer, at han nu vil tage et møde i Kultur- og Fritidsudvalget, hvor politikerne vil gennemgå budgettet og se om der er mulighed for at rykke rundt på nogle af midlerne.

- Men det er klart, at når det drejer sig om så stort et beløb, så bliver det en udfordring.

Sidste år fik Pumpehuset bevilliget 1,2 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Efter altødelæggende brand: Det skal K.B. Hallen bruges til

Kristoffer Buck Bramsen, der har været direktør hos Pumpehuset de sidste fem år, skriver videre i sit opslag, at 2016 har været det travleste år, han har været med til. Ved årets udgang har spillestedet haft omkring 700 koncerter på de tre scener. Derudover har spillestedet hele sommeren haft succes med både loppemarked og koncerter i deres udendørs oase Byhaven.

LÆS OGSÅ: Denne københavnske festival er i fare

Du kan se hele Kristoffer Buck Bramsens opslag her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx