19/09-13 15:26

27 knivstik: Efterlyst har meldt sig selv27 knivstik: Efterlyst har meldt sig selv

45-årig er fængslet: På toilet på værtshus i København blev offer stukket talrige gange af flere mænd.

storybild

(Billede: Google Streetview)

Efter at have leget gemmeleg med politiet i cirka fem måneder har en efterlyst mand torsdag meldt sig selv til Københavns Politi.

Den 45-årige sigtes for at have deltaget i et voldsomt knivoverfald på Café Runddelen på Nørrebro i København i marts.

Her blev offeret stukket ikke mindre end 27 gange med kniv på caféens toilet.

LÆS OGSÅ: Kvinde dømt for at stikke sovende kæreste med kniv

LÆS OGSÅ: Mand fundet med knivstik i ubeboet lejlighed

I foråret mistede politiet tålmodigheden med den 45-årige, som blev efterlyst offentligt. Et kendetegn var blandt andet en hårtot øverst på det skaldede hoved.

Men lidt efter klokken syv torsdag morgen troppede han op hos politiet på Bellahøj, oplyser Københavns Politi.

Han sigtes for forsøg på manddrab, og efter et grundlovsforhør i Dommervagten er han torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklageren i sagen, Laura Birch.

Dommeren mener, at der en begrundet mistanke mod den 45-årige, som dog nægter sig skyldig.

I forvejen sidder to andre mænd frihedsberøvet i sagen, og torsdagens fængsling begrundes med, at der er risiko for, at han på fri fod vil kunne hindre politiets opklaringsarbejde.

Den 45-årige har en perifer tilknytning til rockermiljøet, mens de øvrige mistænkte ifølge politiet har en stærk forbindelse til miljøet omkring Hells Angels.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx