Af - 23/01-14 15:01

Valby skal være en idrætsbyValby skal være en idrætsby

Valby Idrætspark skal nu udnytte sit potentiale, mener overborgmesteren. Butikker, boliger og hotel kan blive rammen om idrætsbyen.

storybild

(Billede: Per Hansen)

I tre år har Club Danmark Hallen stået med et hul i taget midt i Valby Idrætspark som et symbol på det forfald, der har præget området.

- Det har jo nærmeste lignet noget fra østblokken, og det har vi simpelthen ikke kunne være bekendt, siger overborgmester Frank Jensen (S) til mx.dk. Han og et flertal på Rådhuset er derfor i færd med at vedtage en stor helhedsplan, der i sidste ende skal gøre Valby til en idrætsby.

Overborgmesteren sparker fodbold ind i valgkamp
Overborgmesteren sparker fodbold ind i valgkamp

- Det er ikke sådan, at alle der vil dyrke idræt i København fremover skal bevæge sig til Valby, men vi har jo en fantastisk park der ude, som vi bare skal have gjort noget ud af, siger overborgmester Frank Jensen.

For nylig kom et par nye kunstgræsbaner og et nyt klubhus til, og snart går renoveringen af Club Danmark Hallen endelig i gang.

Københavnske børn i kø for at spille fodbold
Københavnske børn i kø for at spille fodbold

Men også området omkring idrætsparken skal have et løft med aktivitetsstier, erhverv, klubhuse, hotel og ungdomsboliger og forbindes bedre til Valby Parken, der ligger lige ved siden af.

Tanken er, at private investorer skal købe grundene, der ligger i kanten af området, og dermed være med til at finansiere endnu flere sportsfaciliteter. Og ifølge overborgmesteren har private købere allerede vist interesse.

Et gabende hul bliver til en perle af en sportshal
Et gabende hul bliver til en perle af en sportshal

Som metroxpress før har skrevet om, er byens idrætsfaciliteter under stort pres. Det fik i efteråret flere politikere til at ville sætte flere penge af til idrætten. Derfor forventes det også, at planen for Valby Idrætspark i næste måned vil gå glat igennem hos Borgerrepræsentationen.

Københavns sportshaller er under pres
Københavns sportshaller er under pres

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx