Af - 03/04-14 11:53

Storbank trækker i land: Kom og få regnbuesodavandStorbank trækker i land: Kom og få regnbuesodavand

Kulørte sodavand og dialog skal fjerne kritikken af Spar Nord København.

storybild

Spar Nord København inviterer i dag til regnbuesodavand for at diskutere skiftet fra Rådhuspladsen til Regnbuepladsen. (Billede: Sielemann SØren)

- Regnbuepladsen, Solskinspladsen eller Regnvejrspladsen? Kom lad os tage en snak om det! Vi giver regnbuevand til alle i eftermiddag fra kl. 15 i Spar Nord København. Vi glæder os til at se jer - og fejre vores dejlige plads sammen.

Med den udmelding forsøger Spar Nord København nu at stoppe kritikken, som har ramt dem, efter de i et høringssvar om navneskiftet på deres adresse fra Rådhuspladen til Regnbuepladsen blandt andet skrev følgende:

LÆS OGSÅ: Storbank svarer igen på homo-kritik: I misforstår os

- Det forekommer pinligt og useriøst, at et så stort flertal i Borgerrepræsentation bakker op om denne intetsigende naturbeskrivelse blot fordi, den tilsyneladende – af visse minoritetsgrupper – er knyttet til en bestemt seksuel observans.

Ifølge Spar Nords pressechef Leif Lind Simonsen indkalder banken til dialogmødet for at slå fast, at de på ingen måde er homofjendske.

- Vi har sendt denne invitation ud på de sociale medier, fordi vi vil mane det rygte, som siger vi er homofjendske, i jorden. Vi tager regnbuesodavand – eller i hvert fald sodavand i alle regnbuens farver – med, og så håber vi på en god dialog. Vi er meget ærgerlige over, at folk tror, vi er imod regnbuenavnet på grund af de homoseksuelle referencer.

LÆS OGSÅ: Storbank raser over at få adresse på homoplads

LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner – er dog ikke imponerede over bankens handlemåde.

- Jeg synes, det er lidt useriøst at indkalde til et møde få time før, det afholdes. Ingen kan jo nå at komme. Det virker lidt som om, de prøver at rense deres navn. Ellers havde de vel været ude i bedre tid, siger Vivi Jelstrup, som er bipolitisk talsperson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx