Af - 12/01-15 10:52

Hash for kæmpe millionbeløb beslaglagt på ChristianiaHash for kæmpe millionbeløb beslaglagt på Christiania

Politiet kan med tilfredshed se tilbage på indsatsen på Christiania i 2014.

storybild

Politiet har haft et indbringende år på Pusherstreet. (Billede: Polfoto/arkiv)

Det er med tilfredshed, at Task Force Pusherstreet kan evaluere indsatsen i 2014. I en spritny opgørelse fremgår det, at man sidste år beslaglagde 2,2 ton hash og skunk til en samlet værdi af cirka 116 millioner kroner og cirka 16 millioner kroner i kontanter.

- Vi er naturligvis tilfredse med indsatsen i 2014, både hvad angår den direkte indsats mod den organiserede og åbenlyse handel, men også stor tilfredshed med indsatsen på færdselsområdet, hvor vi har haft et kraftig fald i antallet af bilister, som kører i narkotikapåvirket tilstand i området omkring Christiania siger lederen af Københavns politis Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Torben Svarrer, i en pressemeddelelse.

Jul i brummen: Fanget i færd med at lave 5.000 joints på Christiania
Jul i brummen: Fanget i færd med at lave 5.000 joints på Christiania

Politi beslaglægger hash for 2,2 millioner i Christiania
Politi beslaglægger hash for 2,2 millioner i Christiania

I september 2012 intensiverede man indsatsen mod hashhandlen i området, hvilket har givet en stigning i antallet af beslaglagte hashprodukter. Indsatsen mod købere, sælgere og leverandører af hash fortsætter i 2015, understreger Torben Svarrer. Således har Task Force Pusherstreet været involveret i tre aktioner alene i sidste uge.

- Vi sætter ikke tal på målene for 2015, men jeg kan sige, at vi fastholder vores indsats i det nye år, fastslår Torben Svarrer over for metroxpress.

Man hører tit, at politiet mødes af kraftig modstand, når det rykker ind på Christiania. Er det stadig tilfældet?
- De seneste måneder har vi faktisk ikke mødt den store modstand i form af stenkast og lignende. Men det kan ændre sig fra måned til måned, det er simpelthen så svært at spå om. Jeg kan bare sige, at vi er tilfredse med, at der ikke har været noget det sidste stykke tid.

126 er i år blevet fængslet for hash i Pusherstreet
126 er i år blevet fængslet for hash i Pusherstreet

Politikere vil indføre permanent video-overvågning af Christiania
Politikere vil indføre permanent video-overvågning af Christiania

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx