07/09-17 17:21; Opdateret: 07/09-17 17:32

Studerende tjener penge på bandekonflikten - til et godt formålStuderende tjener penge på bandekonflikten - til et godt formål

Fem studerende er trætte af at høre skud, sirener og propeller omkring Nørrebro. Derfor fandt de på et statement, der skal protestere mod og profitere på den verserende bandekonflikt - mens alle pengene går ubeskåret til at løse problemet.

storybild

Københavnere har i de seneste måneder måtte lægge ører til adskillige skyderier, daglige udrykninger og en konstant, summende lyd fra Forsvarets fly og helikoptere, der skyldes den øgede indsats mod banderne, herunder Loyal to Familia.

I forbindelse med en skoleopgave på Københavns Erhvervsakademi (KEA) forsøgte en gruppe unge studerende, som ikke mener, at 'loyal' og 'familie' skal forbindes med noget negativt, at løsne stemningen ved at vende navnet på hovedet og gøre det til noget positivt. Det skriver TV2 Lorry.

De trykte et billede af en loyal familie på en T-shirt, 'Loyal to Familia' blev til 'Loyal to Fiesta', og associationerne blev festlige frem for voldelige.

Idéen med skoleopgaven er, at de studerende skal tjene så meget som muligt ved at starte ud med fire t-shirts per studerende. I stedet for blot at lave et fedt design og sælge dem til vennerne, ville gruppen skabe et statement.

»Ved at gå med vores trøjer kan man give udtryk for, at man ikke vil have det her i gaderne, og så støtter man en god sag,« forklarer Rasmus, som studerer på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Og det har vist sig, at det er et populært statement. Projektet gik i luften i slutningen af sidste uge og har over weekenden resulteret i salg af 21 T-shirts til en stykpris på 350 kroner, hvilket giver et samlet beløb på 7.350 kroner.

Pengene skal de studerende dog hverken bruge på caféer, natklubber eller til en studietur. I stedet går alt overskuddet ubeskåret til Askovfonden, der udvikler løsninger på samfundets aktuelle sociale problemer blandt socialt udsatte på Nørrebro.

Der er dog en elefant i rummet: Kan man med ro i maven, iført en Loyal to Fiesta-trøje, gå på Nørrebrogade?

»Jeg tror ikke, at bandemedlemmerne provokeres af en t-shirt. Vi prøver blot at sige på en venlig måde, at bandekrigen ikke skal foregå i vores gader. Så ja, det er sikkert at gå rundt med trøjen,« vurderer Rasmus.

Kort efter, at Rasmus har besvaret ovenstående spørgsmål, drøner tre salatfade forbi i fuld udrykning. De har kurs mod Nørrebro, og der går ikke længe, før de får opbakning fra luften. Bandekonflikten bliver virkeliggjort, mens skoleprojektets aktualitet manifesteres.

Dagen efter beslutter de studerende at ændre navnet fra 'Loyal to Fiesta' til 'Fiesta 2200' for Nørrebros postnummer, efter de er blevet advaret om, at de kan have gang i en farlig leg.

Spørger man politiet kan vicepolitiinspektør Jakob Vilner dog fortælle, at han ikke vurderer det som værende farligt for de studerende at lave sjov med navnet, men tilføjer, at rigtige bandemedlemmers adfærd kan virke utryghedsskabende, hvis de eksempelvis er iført 'Loyal to Familia'-tøj.

Trods navneændringen står 'Fiesta 2200's budskab dog fast: Den nuværende bandekonflikt, som hærger og skaber utrygge rammer på Nørrebro og i Nordvest, skal ikke have lov at splitte københavnerne.

Du kan læse mere om projektet og støtte det her.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt TV-vært: Ulven er ikke farlig!
bt.dk
Historisk sommerdag i Danmark - ikke...
bt.dk
Få måneder efter sit store tab:...
bt.dk
Nærmest alle bloggere reklamerer lige...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx