Af - 01/07-14 09:10; Opdateret: 01/07-14 09:42

Guide: Er du ikke en Roskilde-type? Så tag på festival i KøbenhavnGuide: Er du ikke en Roskilde-type? Så tag på festival i København

Hovedstaden summer af musik hele sommeren. Her er din guide til Københavns mange festivaler - og der er endda et par for dem, der godt tør forlade byen

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Jazz Festival, 4.- 13. juli, over hele byen.
I halvanden uge indtager jazzen København og omegn med musik fra hele verden og koncerter for både unge, gamle og børn. Blandt hovednavnene er i år Gregory Porter, Concha Buika, Tinariwen, Chick Corea & Stanley Clarke og Children Of The Light Trio.

Grøn Koncert, 27. juli, Valby Parken
Grøn Koncert har i år mere end ti navne på to scener, her i blandt Mads Langer og Tim Christensen på den store scene, efterfulgt at Nik & Jay. På P3-scenen inviterer radioværterne fra Lågsus blandt andre Kidd og Topgunn på scenen. Senere går blandt andre Shaka Loveless og Kashmir på.

Trailerpark Festival: 31. juli- 2. august, Copenhagen Skatepark/Enghavevej
Det er musiker- og kunstnersammenslutningen ArtRebels, der står bag denne festival, der også mikser musikken med udstillinger og design. Kommer man for koncertdelen kan man opleve blandt andre Rangleklods, When Saints Go Machine, Vinnie Who og Cæcilie Trier.

Gilleleje Festival, 1.-2. august, Gilleleje
Er Tisvilde blevet oversvømmet af hipsters, skal du måske tage til Gilleleje i stedet. Her er det navne som Thomas Helvig, Marie Key, Shaka Loveless, Nabiha og Kings of Rock, der spiller. Og har du ikke hørt om Gilleleje FEstival før, så er det fordi den netop er genopstået i år efter en pause på 25 år.

New Note Festival, 6.-8. august, Hillerød

Denne lokale festival er bygget op omkring frivillig arbejdskraft og har stort fokus på bæredygtighed og økologi. Kan man også lide Turboweekend, Cody, Treefight For Sunlight, August Rosenbaum og When Saints Go Machine, så er dette festivalen for dig.

Strøm, 11.-17 august, over hele byen + Enghaveparken
Strøm er københavns store festival for elektronisk musik, og koncerterne foregår over alt - lige fra i metroen til i nedlagte kirker. Det store klimaks foregår dog i Enghaveparken, hvor blandt andre FaltyDL, CHLLNGR, Erosion Flow samt Jonsson/Alter spiller.

Malmø Festivalen: 15.- 22. august. Malmø
Lige over sundet ligger en festival, der kan få selv Distortion til at se lille ud. Op til halvanden million besøgende kan finde på at slå vejen forbi Malmø Festivalen, hvor der også er kunst og sportsaktiviteter på programmet. Kommer man for musikdelen, kan man glæde sig til at se First Aid Kit, Basia Bulat, Icona Pop, Charli XCX og Warpaint.

Corabelle Festival, 23. august, Hedehusene
Corabelle Roskilde Festivalens elektroniske lillebror, og finder sted over et lille døgns tid i Hedelands naturskønne amfiteater. Man kan ikke campere, men derimod danse til klokken 6 om morgenen eller tage shuttlebussen hjem før. På programmet er Chase & Status, Tropkillaz, Alo Wala, Nina Kraviz og Moodymann.

Scandinavia Reggae Festival 29.-30. august, Refshaleøen
Dette er en festival, der blev sat i verden sidste år for at favne hele den skandinaviske reggaescene, men på programmet er der navne fra hele verden, så som Admiral P, Alpha Blondy & The Solar System, Busy Signal, Klumben, Raske Penge, Kultiration, Anthony B og Bikstok Røgsystem.

Copenhagen World Music Festival: 3.-7. sep, over hele byen
Når sommeren går på hæld, kommer hele verden til København. På spillesteder over hele byen vil der blive spillet verdensmusik. Du kan blandt andet høre Debalina Bhowmik & Baul Fakiri fra Indien, Oudadden fra Marokko, Eivør fra Færøerne og Sekou Kouyaté & Sectión Kora fra Guinea.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx