Af - 08/01-15 09:35

Glem iPad: Københavnerne vil have brætspilGlem iPad: Københavnerne vil have brætspil

Københavnerne strømmer til Bastard Café, der ligger i Huset-Kbh.

storybild

Brætspil hitter i København (Billede: Polfoto/arkiv)

Glem iPad, iPhone og computere. Brætspillene hitter stadig.

Det er den nyåbnede Bastard Café et godt eksempel på. Her er fokus bygget op omkring lækker kaffe og hyggelige brætspil, og det hitter i en sådan grad, at det fredag og lørdag kan være svært at finde et ledigt bord.

- Jeg havde kalkuleret med, at vi skulle have 1.000 medlemmer efter et år, men her to måneder efter vores åbning har vi lige rundet medlem nummer 800. Så der regnede jeg forkert, siger Bo Thomasen med et smil.

- Nu er jeg jo jyde og derfor lidt forsigtig, så jeg venter til vi har passeret næste momsstraf, før jeg siger, at det går godt. Men hvis vi ikke kan få det til at løbe rundt, så er det, fordi vi er håbløst inkompetente. Så gør vi et eller andet galt.

Digitale spil forbudt: Her åbner Danmarks første brætspilscafé
Digitale spil forbudt: Her åbner Danmarks første brætspilscafé

Sammen med Morten Schneider åbnede han brætspilscaféen, som efterhånden kan tilbyde sine kunder et udvalg på 550 forskellige spil.

Blandt brugerne af caféen finder man veninderne Sabine og Pernille på 26 år.

- Det er hyggeligt at komme ud og lave noget i stedet for bare at snakke over en kop kaffe, siger Pernille, der godt kan forstå, hvorfor et sted som Bastard Café er blevet populært.

- Ligesom med bøger er der nogle ting, der aldrig går af mode. Og når man er studerende er det rart at slippe for computerskærmen.

At folk vælger brætspil i en tid, hvor det digitale fylder mere og mere overrasker ikke Bo Thomasen.

- Når der er en trend, der trækker i én retning, så vil der opstå en modtrend. Man sidder konstant med den åndssvage skærm, og det er brætspillene et modtræk til.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx