Af - 27/01-17 19:03

GUIDE: Det er snart weekend: På med danseskoeneGUIDE: Det er snart weekend: På med danseskoene

Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge dine weekendaftener på, guider vi til tre arrangementer, hvor du kan snøre danseskoene

storybild

(Billede: Chip Somodevilla)

I weekenden er der rig mulighed for at flytte fødderne og udøve hofterysteri. Vi guider til tre arrangementer, der byder op til dans.

Lørdag kan du hos Absalon svinge træbenet til ’Dans, som du er’. Absalon har dedikeret en aften til dansen med film og YouTube-battle, hvor de to DJ’s John Berchtold og Ras Money senere spiller op.

Selvsamme aften kan du for allersidste gang opleve det svedende dansegulv på Drone, før den legendariske bar drejer nøglen om. Her kan du blandt andet danse til lyden af live-musik.

- Der skal grædes og danses. Kom ned og kom tidligt. Vi har sørget for nogle af vores yndlingsbands, skriver baren på Facebook. 

Hvis du ikke er så meget til at danse eller bare hellere vil til koncert, kan du tage på Lille Vega fredag aften og nikke med nakken.

Lille Vega afholder årets 'Vegas udvalgte', hvor spillestedet har kigget i spåkuglen og givet deres bud på de næste danske stjerner på musikhimlen. Arrangementet byder på School of X, Nanna.B, Emil Kruse, Irah, DAVID44 og Slowes. Vegas udvalgte har tidligere haft blandt andet MØ og Karl William på scenen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx