11/02-14 19:16

Rockere dømt: Stak offer 29 gange på værtshustoiletRockere dømt: Stak offer 29 gange på værtshustoilet

Tre rockere er tirsdag dømt for brutalt overfald på Nørrebro-værtshus, hvor offer blev stukket ned på toilet.

storybild

Tre rockere er tirsdag dømt for brutalt overfald på Nørrebro-værtshus, hvor offer blev stukket ned på toilet. (Billede: Polfoto)

Tre mænd er tirsdag i Københavns Byret blevet dømt for drabsforsøg efter et ualmindeligt brutalt og blodigt knivoverfald på en 31-årig mand.

Overfaldet fandt sted natten til 17. marts sidste år på Café Runddelen på Nørrebro i København.

HA'ere anholdt: Havde hash, stoffer og knive
HA'ere anholdt: Havde hash, stoffer og knive

Ikke færre en 29 gange - heraf 26 på overkroppen - blev manden stukket med kniv på værtshusets toilet, efter at gerningsmændene havde slukket for stedets videoovervågning, og en ukendt mand blokerede døren.

Offeret overlevede overfaldet, ikke mindst fordi en af de dømte sammen med en sygeplejerske, der var på værtshuset, ydede førstehjælp.

Den 49-årige Hells Angels-rocker Jan Grønbeck Nielsen blev idømt syv års fængsel, mens den 27-årige Patrick Sørensen fra støttegruppen AK81 fik seks år og otte måneders fængsel.

Derfor er rockere endnu ikke smidt ud af klubhus
Derfor er rockere endnu ikke smidt ud af klubhus

Manden, der slukkede for videokameraet, den 46-årige Johnny Kurt Wettergren, blev idømt fem års fængsel for sin rolle i overfaldet.

Det kan synes som en hård straf for så beskeden en rolle.

Rockere står sandsynligvis bag skyderi i nat
Rockere står sandsynligvis bag skyderi i nat

- Men retten fandt, at når en person fra Hells Angels beder ham slukke for kameraet, så accepterer han også, at der skal ske et overfald, eventuelt med en kniv, og dermed også, at det kan ende med drab, forklarer anklager Anders Trøck-Nielsen.

Hvorfor den 31-årige skulle overfaldes, står hen i det uvisse. Men i retten forklarede han selv, at han muligvis var blevet forvekslet med en person fra Blågårds Plads.

Fængslerne bugner af rekordmange bandefolk
Fængslerne bugner af rekordmange bandefolk

Den normale straf for drabsforsøg ligger på seks års fængsel. Når to af de dømte fik omkring syv år, skyldes det ifølge anklageren, at der var flere skærpende omstændigheder.

- Retten lagde vægt på, at der var flere gerningsmænd om overfaldet, og at man havde spærret flugtvejen, siger Anders Trøck-Nielsen til Ritzau.

- Omvendt fandt retten formildende omstændigheder for ham, der fik fem år. Dels havde han et lavere forsæt end de andre, dels ydede han offeret førstehjælp efter overfaldet, fortsætter han.

Anklageren er godt tilfreds med tirsdagens dom.

- De blev alle tre kendt skyldige og dømt stort set, som jeg havde bedt om, siger Anders Trøck Nielsen.

Patrick Sørensen og Johnny Kurt Wettergren ankede på stedet dommen til landsretten, mens Jan Grønbeck Nielsen valgte at tage betænkningstid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx