16/03-14 20:00

Færre S-tog mandag: Banedanmark leder stadig efter fejlFærre S-tog mandag: Banedanmark leder stadig efter fejl

Mandag vil der køre færre S-tog end normalt, mens der ledes efter fejl, som sidste uge stoppede togtrafikken.

storybild

Mandag vil der køre færre S-tog end normalt, mens der ledes efter fejl, som sidste uge stoppede togtrafikken. (Billede: Polfoto)

Pendlere og andre passagerer i hovedstadsområdet må forberede sig på færre tog og på visse strækninger også længere rejsetid, hvis de skal med S-tog mandag.

Mandagens køreplan byder nemlig på færre tog end normalt, fordi Banedanmark fortsat leder efter den systemfejl, som torsdag og fredag fik S-togene til at holde stille.

Så er den gal igen: Mange S-tog i store forsinkelser
Så er den gal igen: Mange S-tog i store forsinkelser

- Når togene ikke kører så tæt som normalt i myldretiden, kan vi stressteste systemet for at finde fejlen, uden at passagererne mærker det, siger teknisk direktør i Banedanmark, Søren Boysen, til Ritzau.

En gruppe tekniske eksperter har hele weekenden stresset systemet for at fremprovokere fejlen igen.

Efter nedbrud: S-tog kører efter nødplan
Efter nedbrud: S-tog kører efter nødplan

- Vi tester systemet bid for bid, indtil vi finder fejlen. I løbet af weekenden er vi kommet tættere på at finde den i den forstand, at vi har testet dele af systemet, så vi har kunnet frikende nogle delsystemer, forklarer Søren Boysen.

Han tør ikke love, at teknikerne finder fejlen mandag. Derfor kan han heller ikke udelukke, at S-togene tirsdag også kommer til at køre efter nødplanen.

Mand hopper ud foran tog på Nørrebro – og overlever
Mand hopper ud foran tog på Nørrebro – og overlever

- Jeg kan ikke love andet end, at vi arbejder fokuseret, indtil vi finder fejlen.

- Det er et system, vi har haft siden 2005, og de første ni år har det kørt helt stabilt og uden fejl. Siden 13. februar har vi haft fem fejl i alt, og vi vil selvfølgelig gøre alt for at finde årsagen, siger Banedanmarks tekniske direktør.

Siden fredag midt på dagen har systemet fungeret normalt - og uden at de periodiske fejl er kommet tilbage.

Mandag vil linje A, B og C køre hvert 10. minut mellem klokke seks og 19, mens linje F kører hvert 10. minut hele dagen. Hvis man pendler over en længere afstand, vil rejsetiden være lidt længere, fordi togene stopper på flere stationer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx