Af - 13/02-14 13:14

Jyske familiefædre skal løbe rundt i KøbenhavnJyske familiefædre skal løbe rundt i København

Et nyt løb for løbeturister og motionsglade familier giver plads til sightseeing i programmet

storybild

(Billede: Arkivfoto/polfoto)

Endnu et motionsløb vil i år se dagens lys i København, men denne gang vil der hverken være afspærrede gader eller dagslange parader af marathon-veteraner.

Derimod vil en hel del familiefædre og -mødre fra Fyn og Jylland sandsynligvis løbe omkring i byen. Det er DGI, der står bag det nye løb ‘Etape København’, hvor samme distance som en marathon løbes over fem dage, så der også er tid til at gå på sightseeing efter hver dags løbetur.

Nu kan du løbe Eremitageløbet - på ski
Nu kan du løbe Eremitageløbet - på ski

- Det er tænkt som et løb for motionsfamilier, hvor far eller mor løber med, mens de er på ferie her. Derfor har vi også lavet nogle ruter, hvor man ser nogle andre sider af København end normalt, siger Morten Rubæk fra DGI.

Amager Strandpark, Bryggen, Damhussøen og Kastellet er et par af de steder, som de fem ruter går forbi.

Forbilledet for løbet er det lignende løb ‘Etape Bornholm’, men med mere familievenlige løbetidspunkter. Håbet er, at løbet skal blive en tilbagevendende begivenhed, så der om fem år deltager 2000 løbere. Løbet finder sted fra den 30. juni til den 4. juli.

LÆS OGSÅ: Han løb sig til maratonrekord

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx