Af - 09/12-13 09:21

For groft? EuroPark høstede p-bøder fra storm-ofreFor groft? EuroPark høstede p-bøder fra storm-ofre

EuroPark udskrev bøder til bilejere, der havde fulgt politiets formaninger og flyttet deres biler til sikre steder under stormfloden.

storybild

Der lå en afgift under viskeren og ventede på flere bilejere, som havde fulgt myndighedernes formaninger og flyttet deres biler ud fra p-kældre og lavtliggende områder i kølvandet på stormen Bodil. (Billede: Polfoto)

En række bilejere må nu hoste op med hver 590 kroner, fordi de efter stormen fulgte myndighedernes formaninger om at flytte deres biler fra parkeringskældre og lavtliggende områder. Blandt andet myndighederne i København anbefalede beboerne ved Sluseholmen at flytte deres køretøjer fra kældre og lave områder, som var i fare for at blive oversvømmet, da stormen Bodil pressede vand mod havneområder og indre farvande. Det oplyser DR København.

Og det råd fulgte flere beboere i Sydhavn og flyttede deres biler til andre områder. Men stormen satte ikke de lokale parkeringsregler ud af kraft, og det betød, at en række bilejere i weekenden kunne finde en parkeringsbøde under viskerbladene.

Nu stiger vandet: Politiet evakuerer i Frederikssund
Nu stiger vandet: Politiet evakuerer i Frederikssund

- Vi fulgte jo henstillingerne fra politi og hjemmeværn, der var i området. Vores og andre biler blev flyttet til både autoriserede parkeringspladser og andre fritliggende områder, men det betød altså, at vi den efterfølgende morgen havde modtaget en parkeringsafgift, fortæller Carsten Vinther-Høj til DR København.

Han erkender, at hans bil var parkeret et sted, hvor man normalt vil kunne forvente at få en parkeringsafgift, men han mener alligevel, at EuroPark burde annullere de bøder, der er givet til bilejere ved Sluseholmen i kølvandet på Bodil.

- Nu har jeg gjort indsigelse og appelleret til EuroParks sunde fornuft. Jeg synes, at situationen kalder på samfundssind fra firmaets side, siger han.
DR København oplyser, at det ikke været muligt at få en kommentar fra EuroPark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx