Af - 15/01-14 16:19

Københavnske mad-imperier oprusterKøbenhavnske mad-imperier opruster

Både Madklubben og Cofoco udvider i 2014 med flere restauranter og take away-barer.

storybild

Madklubben har syv restauranter i København og fem nye på vej i 2014. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Lækkersultne københavnere med hang til moderne mad, går en god tid i møde. To af byens største mad-imperier udvider med flere restauranter og take away-barer i 2014.

Madklubben, der med syv restauranter har etableret sig som storspiller på den københavnske madscene har fem nye spisesteder på vej, og det første åbner den 28. januar ved Bellevue på Strandvejen i Klampenborg - den første Madklub uden for København.

Noma tæt på lukning efter person-fnidder
Noma tæt på lukning efter person-fnidder

- Vi ledte egentlig ikke aktivt efter et sted uden for København, men muligheden bød sig, og det er en drømmelocation. Temaet for restauranten bliver Madklubbens Greatest Hits, og så serverer vi fra maj også sen morgenmad/frokost på menuen, siger pressechef for Madklubben Anne Mette Hancock, der endnu ikke vil løfte sløret for hverken tema eller location for de følgende fire restauranter.

Madklubbens ejer Anders Aagaard er tidligere partner i Cofoco-restauranterne, og her tager kreativ direktør Torben Klitbo konkurrentens planer med ro.

Illum laver nyt madcenter på toppen
Illum laver nyt madcenter på toppen

- Vi sidder selvfølgelig ikke tilbage uden at give modstand. Vi åbner vores næste restaurant i marts ved Kongens Nytorv. Den får sydamerikansk tema og plads til 150 gæster, og så har vi to til fire nye take away-steder på tapetet, siger han til Metroxpress.

Ifølge Torben Klitbo er Madklubbens planer om fem nye steder kun godt for både ham og københavnerne.

- Jeg tror på, at vi bliver stærkere af konkurrencen. Det udfordrer os, og det gør at vi alle bliver skarpere, og det er bedre for københavnerne, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx