Af Ritzau - 06/12-16 12:52

Gerningsmand var formentlig alene om angreb på betjentGerningsmand var formentlig alene om angreb på betjent

Tirsdag morgen blev en politimand ramt af skud i Albertslund. En gal mands værk, siger politiet.

Den anholdte i sagen om angrebet på en betjent i Albertslund er en 26-årig dansk mand.

- Alt tyder på, at gerningsmanden handlede alene, og at der er tale om en gal mands værk, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Regeringen vil til bunds i nedskydning af betjent
Regeringen vil til bunds i nedskydning af betjent

Den anholdte er i forvejen kendt af politiet. Onsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Han sigtes for drabsforsøg.

Samtidig står det klart, at den sårede betjent efter alt at dømme overlever angrebet, selv om en kugle har ramt ham i hovedet.

- Hans tilstand er alvorlig, men lægerne vurderer ham umiddelbart uden for livsfare, lyder det fra politiet.

Sikkerhed øges i hele landet efter angreb i Albertslund
Sikkerhed øges i hele landet efter angreb i Albertslund

På et pressemøde i Albertslund ønsker ledende politiinspektør Mogens Lauridsen ikke at kommentere gerningsmandens fortid.

Tirsdag middag er den 26-årige endnu ikke blevet afhørt.

Ifølge Mogens Lauridsen var der ingen vidner til skyderiet, der fandt sted klokken 08.20.

Efterfølgende flygtede den mistænkte fra stedet. Det lykkedes dog betjente at anholde manden i Taastrup. Det skete i nærheden af Roskildevej.

Politiet ønsker ikke at sige noget om, hvordan den mistænkte har fået fat i gerningsvåbnet, som endnu ikke er fundet.

Rigspolitiet ophæver ekstra sikkerhed efter anholdelse
Rigspolitiet ophæver ekstra sikkerhed efter anholdelse

Betjente er i chok over skudsag fra Albertslund
Betjente er i chok over skudsag fra Albertslund

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx