Af - 11/08-14 11:52

Kystbanen plages af massive forsinkelserKystbanen plages af massive forsinkelser

Pendlerformand raser: Kvaliteten på Kystbanen er blevet markant dårligere.

storybild

Mange har ventet længe eller forgæves på Øresundstoget - også kaldet Kystbanen - de seneste uger. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Manglende togsæt, manglende afgange, mangel på pladser og mangel på personale. Sådan har hverdagen for pendlerne på Kystbanen set ud de seneste uger, hvor mange har oplevet aflysninger og massive forsinkelser.

Kystbanen har længe været plaget af problemer, men efter sommerferien er det taget til, siger formand for Pendlerklubben Kystbanen Michael Randropp.

- Kvaliteten er blevet markant dårligere. Siden sommerens sporarbejde blev afsluttet, er det gået helt galt. Vi oplever aflysninger og ofte forsinkelser på 40 minutter på en togtur, der samlet burde tage 20 minutter. Andre gange ser vi, at folk ikke kommer med toget, fordi der ikke er plads. Fortsætter det her, så tror jeg vi vil se rigtig mange pendlere flytte over i bilen. Det kan ikke fortsætte på denne måde, siger han.

DSB kører gerne med tomme vogne på trods af tog-kaos
DSB kører gerne med tomme vogne på trods af tog-kaos

Situationen er uholdbar, erkender direktør i DSB Øresund Dan Stig Jensen. Han oplyser, at rettidigheden på Kystbanen i perioden 21. juli til 6. august har ligget på 84 procent. I tallet er dog ikke medregnet aflyste tog.

- Rettidigheden plejer at ligge cirka 10 procent højere. Det er helt klart meget utilfredsstillende, og det er ikke holdbart, siger han og tilføjer, at blandt andet sporskifteproblemer, som Bane Danmark står for, og forsinkelser på strækningen fra Sverige, som det svenske trafikselskab Veolia står for, er årsag til situationen.

Pendlerne raser over Kystbanens retur til DSB
Pendlerne raser over Kystbanens retur til DSB

- Vi prøver at løse problemerne. Jeg har talt med vores svenske samarbejdspartner om det, og vi har også fat i BaneDanmark for at få løst problemet, siger Dan Stig Jensen og tilføjer, at der mandag morgen igen sættes faste myldretidstog ind på strækningen, som skal afhjælpe presset.

Det har ikke været muligt for Metroxpress at få oplyst, hvor mange tog, der har været aflyst i perioden. Det har heller ikke været muligt at få bekræftet mængden af forsinkede tog fra Veolia.

Tip os: Oplever du problemer med Kystbanen, så skriv til os på news@mx.dk.


data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx