Af - 07/03-14 07:00; Opdateret: 07/03-14 07:12

Rotter og tæger plager kæmpekollegieRotter og tæger plager kæmpekollegie

Nordens største kollegium er hårdt ramt af skadedyr, men beboerne mener ikke, problemet bliver taget seriøst af kollegiets ledelse.

storybild

Væggelus, møl, kakerlakker og rotter har gjort livet surt for mange beboere på Øresundskollegiet. (Billede: Hjorth Daniel)

Rotter, væggelus og kakerlakker er blevet en ufrivillig del af hverdagen for en lang række af de 1500 beboere på Øresundskollegiet på Amager.

Metroxpress er kommet i besiddelse af en privat indsamlet liste, som viser, at der alene i det sidste halvår af 2013 var mere end 25 tilfælde af skadedyr på forskellige værelser.

Fremtiden:  Rotter bliver så store som får
Fremtiden: Rotter bliver så store som får

Især væggelusen, en blodsugende tæge, hærger. Endda i så høj grad, at kollegiet nu har indkøbt en frysecontainer, hvor beboerne kan placere deres inficerede møbler, så tægerne fryses ihjel.

Problemet har ifølge flere beboere spredt sig, fordi ledelsen ikke har bekæmpet det blodsugende insekt på den rette måde.

Mere end 400 pytonslanger fundet i rædselshus
Mere end 400 pytonslanger fundet i rædselshus

- Kollegiets bekæmpelse er uden tvivl utilstrækkelig. De jager bare væggelusene rundt til andre værelser … Skal det være effektivt, skal hele kollegiet behandles, skriver en beboer på kollegiets private Facebook-gruppe.

Charlotte Jensen, som bor på Øresundskollegiet, er enig i kritikken:

Biolog: Umuligt at holde rotter ude af barnevogne
Biolog: Umuligt at holde rotter ude af barnevogne

- Hele etager er plaget af væggelus, og der kunne man gå ind og sprøjte. Men i stedet tager man et enkelt værelse ad gangen.

Fra professionel side har man heller ikke meget til overs for fremgangsmåden på kollegiet.

Rotter hos luksus-bagerkæde: Butik lukket
Rotter hos luksus-bagerkæde: Butik lukket

- I sådan en gammel bygning kan væggelus spadsere fra den ene opgang til den næste. Er et værelse ramt, skal man sprøjte i alle rum både over, under og ved siden af, siger Jørgen Lauridsen, ejer af Amager Skadedyrsservice.

Bestyrelseformand i Øresundskollegiet Nicolai Gad er bekendt med problemet og lover handling.

Millioner af kakerlakker stukket af og på flugt
Millioner af kakerlakker stukket af og på flugt

- Vi lytter til folk og ved, at det er et stort problem. Det er et klart fokusområde, og på vores sidste bestyrelsesmøde har vi besluttet, at vi skal blive bedre til at registrere tilfælde af skadedyr, så vi kan få gjort noget ved det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx