Af - 16/11-16 10:14

Kommune arver millioner fra Svend Holger Christensen - nu bliver cykelsti renoveretKommune arver millioner fra Svend Holger Christensen - nu bliver cykelsti renoveret

Frederiksberg Kommune har arvet fem millioner kroner fra en borger. En helt unik sag, lyder det. Nu bliver pengene brugt.

storybild

Arbejdet ved Rolighedsvej er i gang. (Billede: Jacob Dag Poulsen & Tine Binau)

Svend Holger Christensen boede ud til Den Grønne Sti på Frederiksberg, og naboskabet til cykelstien må have ligget den ældre herre meget på sinde.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Da han gik bort i januar 2015, 90 år gammel, afslørede hans testamente nemlig, at kommunen skulle arve hans på formue på knap fem millioner:

- Ifald det kan bifaldes af kommunen, vil jeg ønske, at testamentsgaven bruges til at udføre forbedringer på den grønne gang- og cykelsti gennem kommunen, lyder det blandt andet i testamentet.

Her bliver københavnernes cykelsti bredere i 2016
Her bliver københavnernes cykelsti bredere i 2016

Det arbejde tog kommunen fat på i slutningen af oktober. Første projekt var pladsen ved Rolighedsvej, der laves færdig. Her kommer ny belægning, og da pladsen ligger ved en børnehave, kommer der desuden en børnebænk og en legeskulptur.

- Vi har gennem tiden samlet ønsker ind fra borgere, og så har vi ellers kørt igennem stien med fagpersoner, for at vurdere, hvor det var oplagt at forskønne stien, siger Malene Rockall Muus, der er landskabsarkitekt og projektleder i kommunen.

Bycyklerne suser derudaf og sætter rekord: Så mange ture bliver der kørt
Bycyklerne suser derudaf og sætter rekord: Så mange ture bliver der kørt

Den Grønne Sti ved Howitzvej, som den ser ud i dag.

Et slidt grusareal ved Howitzvej og Nordre Fasanvej er næste projekt. Her kommer ny belægning, belysning, bænke og træer. Kommunen regner med at bruge halvdelen af pengene i år. Planen er at være færdig med renoveringen til næste efterår.

Shop amok: Fem gode steder på Værnedamsvej
Shop amok: Fem gode steder på Værnedamsvej

På kommunens juridiske kontor oplyser de, at det er sjældent, at donationer i den størrelsesorden lander i sparegrisen. Faktisk kan de ikke huske om lignende sager. Derfor varmer Svend Holger Christensen tanke til byen også ekstra meget.

- Det er en generøs og fin gave, der gør, at vi kan forskønne endnu mere på Den Grønne Sti, siger borgmester Jørgen Glenthøj (K).

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx