Af - 26/09-13 11:31; Opdateret: 26/09-13 12:35

Drengestreger tæt på at skabe alvorlig ulykkeDrengestreger tæt på at skabe alvorlig ulykke

Frederik Andersen var tæt på at køre galt, efter en gruppe unge mænd havde væltet hans nu skrotklare bil.

Bildstrecke im Grossformat »

27-årige Frederik Andersen fik et chok, da han kom ud til sin bil på KUA’s parkeringsplads på Islands Brygge. Den stod nemlig ikke helt, som han selv havde parkeret den.

LÆS OGSÅ: Linses bil smadret af kendt bande

I løbet af natten til lørdag den 14. september havde en gruppe unge mænd set deres snit til at vælte den lille Daewoo Matiz, som Frederik Andersen næsten lige havde erhvervet sig.

- Jeg troede ikke mine egne øjne. Det var en surrealistisk ting at vågne op til, siger Frederik Andersen til mx.dk om synet af hans grønne Daewoo, der måtte lide et smadret vindue og en skævvridet dør foruden en masse ridser og buler.

En mekaniker fortalte ham efterfølgende, at han skulle holde øje med lamperne i instrumentbrættet, og der var umiddelbart ingen fare på færde. Men Frederik Andersen og hans lillesøster var nær blevet påkørt, da forhjulet pludselig var blevet blokeret som følge af hærværket.

- Var det sket på motorvejen, kunne det have resulteret i en alvorlig ulykke, siger Frederik Andersen og fortæller, at bilen nu skal til skrot. Han er ikke interesseret i at betale de omkring 15.000 kroner, der skal til for at bilen kan køre igen.

‘Lad os vælte en af bilerne!’
En af ejendommens beboere, Lars Elmvang, vågnede omkring klokken halv to den pågældende nat, fordi han hørte larm nede fra parkeringspladsen. Her så han en gruppe på omkring seks mænd på omkring 20 år, der gik og ruskede i bilerne for at starte alarmer.

- ‘Lad os vælte en af bilerne’, sagde en af dem pludselig, og på under ti sekunder fik de væltet Frederiks bil om på siden, siger Lars Elmvang, der råbte efter synderne og prøvede at konfrontere dem.

LÆS OGSÅ: Københavns unge er de mest kriminelle

- Jeg hoppede i noget konditøj og løb ned af trapperne. Så hoppede jeg på min cykel og prøvede at stikke efter dem, men jeg mistede dem omkring metrostationen, siger Lars Elmvang til Mx.dk.

Ifølge ham har der været noget fest på universitetet ved siden af, og en måned tidligere blev der også begået hærværk på parkeringspladsen, hvor nogle biler, heriblandt Lars’ egen, fik smadret deres ruder.

Frederik Andersen har anmeldt episoden til Politiet, og hvis nogen har spor i sagen, vil de gerne kontaktes på tlf. 114.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Situationen på det danske...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Teenager voldtaget på festplads:...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx