Af Katrine Frederikke Wandrup - 03/10-17 11:56

Gratis luksus-kage til alle: Her kan du smage Danmarks bedste bagværk Gratis luksus-kage til alle: Her kan du smage Danmarks bedste bagværk

En kagekonkurrence i København kommer tilskuerne til gavn.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

Tirsdag løber konkurrencen 'Danmarks Bedste Brød og Kager' af stablen, og det kommer tilskuerne til gavn. Der vil nemlig blive bagt alt fra tærter og kager til flere forskellige slags brød.

Alt det lækre bagværk, som er kreeret af de dygtigste bagere og konditorer i Danmark, skal spises, og det vil publikum få mulighed for, skriver TV 2 Lorry.

Det er gratis at se på konkurrencen, som foregår på Nytorv i indre København, og der vil løbende blive delt smagsprøver ud løbende.

Dagens arrangement er den store finale, hvor bagere og konditorer fra hele landet skal konkurrere.

De lækkerier, som tilskuerne kan se frem til at smage på, er madbrød, fuldkornshvedebrød, rugbrød, specialbrød, bagt tærte, kransekage og tørkage, hvor der vil være flere forskellige af hver slags.

Konkurrencen har fået sin egen begivenhed på Facebook, hvor mere end 350 personer er interesserede og over 100 allerede har trykket 'deltager'.

Arrangementet finder sted fra klokken 12-17.30, og vinderne vil blive kåret klokken 16.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx