Af - 24/10-14 11:14

Klar til vintertid? Her er det danske ur, der altid går præcistKlar til vintertid? Her er det danske ur, der altid går præcist

Det astronomiske ur på Københavns Rådhus viser alt fra klokkeslættet i hele verden til planeternes placering.

Bildstrecke im Grossformat »

15.448 dele. Det er, hvad et af verdens mest præcise ure består af. Og så står det midt i Københavns hjerte.

Når vi natten til søndag stiller urene en time tilbage til normaltid, er Jens Olsens Verdensur det, der allerede går korrekt.

- Vi stiller det simpelthen ikke til sommertid. Stjernerne flytter sig jo ikke, bare fordi vi flytter på viserne, siger Steen Hegner, da metroxpress møder ham til en snak om uret, der består af 12 værker.

Vi lyser Danmark op
Vi lyser Danmark op

Langt hen ad vejen passer uret tiden på egen hånd, men hver uge står enten han eller urmager Søren Andersen med det nostalgiske værktøj i hånden. Det skal nemlig trækkes op på manuel vis.

- Ellers går det i stå. Og når vi alligevel er der, tjekker vi selvfølgelig, om alt er, som det skal være. For tiden holder vi øje med en udløserstang, der er kommet rust på, fortæller han og stopper om, mens han forsigtigt bruger en finger til at trykke et andet sted på værket.

- Prøv at se på den anden side nu. Et af lejerne hang lidt, så solen stod fire grader forkert, fortæller han rutineret.

Pia K. vil afskaffe sommertid
Pia K. vil afskaffe sommertid

Siden Steen Hegner i midten af 60'erne så uret for første gang, har det været en drøm for ham at arbejde med maskineriet, der er forgyldt med omkring tre kilo guld.

I dag har han bygget sin egen udgave af seks af de i alt 12 værker hjemme i stuen. Og hvis man får brug for at kende tidspunktet, planeternes placering eller bare gerne vil se det mekaniske ur, er der offentlig adgang.

- Det er en smuk enhed og et teknisk vidunder. Men der bliver nok lidt trangt, hvis alle københavnere kommer forbi for at stille deres ure i weekenden. Så kan man lige så godt bruge telefonen, konkluderer han.

LÆS OGSÅ: Stående applaus til nyt Apple-ur: Kan åbne hoteldøre

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx