Af - 05/03-14 09:30; Opdateret: 05/03-14 10:29

Dæmpet lys skal bremse bølleræs i gaderneDæmpet lys skal bremse bølleræs i gaderne

Københavns nye vejbelysning kan få en gavnlig effekt på trafiksikkerheden.

storybild

Den nye gadebelysning i hovedstaden består af styrbare LED-lamper. (Billede: Dresling Jens)

Byens nye, intelligente gadebelysning til en kvart milliard er ikke kun gavnlig for miljøet. Den kan også fjerne hjulspin og hasarderet kørsel fra Københavns gader.

For når aften bliver til nat vil kommunen fremover dæmpe vejbelysningen, og det får ifølge en svensk undersøgelse fra statens vejinstitut bilisterne til at lette foden fra speederen.

Pornobelysning sikrer dig en god nattesøvn
Pornobelysning sikrer dig en god nattesøvn

- Hvis man dæmper gadebelysningen med 50 procent på en strækning, hvor man må køre 50 kilometer i timen, så får man hastighedsdæmpning på tre procent. Samtidig betyder dæmpningen også, at man begrænser sigtbarheden, og det giver også en hastighedsreduktion, siger Janus Steen Møller, enhedschef for trafik i Københavns Kommune.

Omvendt skal byens bløde trafikanter ikke frygte, at de ikke kan finde rundt i mørket. Udskiftningen af 20.000 gadelamper sætter fodgængere og cyklister i bedre lys.

København tænder lys for aids-ofre
København tænder lys for aids-ofre

- Vi kan gøre sidearealerne mere belyste end selve kørebanen. Det betyder, at sidearealet bliver mere primært, mens vejen ikke indbyder til at køre ræs, siger Janus Steen Møller.

Det er ikke kun lysstyrken, som er regulerbar i byens nye lamper. Et nyt værktøj bliver lampernes temperatur. Lys på hovedfærdselsårer vil virke mere hvidt og klart, så det tiltrækker trafik.

København skal være varm at være ude i - også om vinteren
København skal være varm at være ude i - også om vinteren

Små veje med mindre trafikkapacitet og flere beboelsesejendomme får lamper med et mere hyggeligt og varmt skær over sig.

- På den måde kan vi bruge lyset til at lede trafikken, siger Janus Steen Møller.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx