Af - 26/09-13 09:28

Børns uvidenhed om brandsikkerhed er livsfarligBørns uvidenhed om brandsikkerhed er livsfarlig

900 små børn kommer hvert år til skade i en brand, men alt for få børnehavebørn ved, hvad de skal gøre, hvis det brænder. Det skal de lære nu.

storybild

Mange børnehaver og vuggestuer tager på besøg på byens brandstation. Men nu skal en ny kampagne også lærer børnene om brandsikkerhed hjemme i børnehaven. (Billede: Polfoto/Tariq Mikkel Khan)

Mere end seks ud af 10 børnehavebørn ved ikke, hvad de skal gøre, hvis der opstår brand i hjemmet. Det viser en undersøgelse, Børneulykkesfonden har fået lavet. Og det tal er alt for højt, mener fondens leder Henriette Madsen.

- Hvis der opstår brand, kan det jo betyde forskellen på liv eller død, hvis børnene ikke ved, hvad de skal gøre. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på det, siger hun.

Samtidig viser de seneste tal over børneulykker fra Institut for Folkesundhed, at cirka 900 2-5-årige hvert år kommer til skade i brandulykker.

LÆS OGSÅ: København får sine første super-brandmænd

Derfor søsætter Børneulykkesfonden og Københavns Brandvæsen nu en kampagne, der skal lære børnehavebørn om alarmopkald, evakueringsøvelser og hvordan man omgås ild varsomt.

- Det er bekymrende, at så mange børn kommer til skade i brandulykker, og at vidensniveauet om brandsikkerhed samtidig er så lavt. En af vores fremmeste opgaver er netop at forebygge, og derfor er det vigtigt, at vi lærer børnene, hvordan de skal opføre sig, hvis det brænder, siger beredskabschef i Københavns Brandvæsen Jakob Vedsted Andersen og tilføjer:

- Når vi træner vores røgdykkere i at trænge ind i brændende bygninger, lærer de netop at afsøge steder, hvor man ikke forventer at finde mennesker - under senge og i lukkede skabe - for vi ved, at børn kan finde på at gemme sig der, hvis de er bange.

LÆS OGSÅ: Politiet om påsatte brande - det så vi ikke i foråret

Han tilføjer, at kampagnen på et senere tidspunkt bliver fulgt op af en undersøgelse.

- Hvis vi kan redde et enkelt liv, er vi langt. Så hvis vi kan ændre de her tal bare lidt, er vi tilfredse, siger Jakob Vedsted Andersen.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx