Af - 20/08-14 15:32; Opdateret: 20/08-14 16:59

Politiker: Hele metrobyggeriet sejler!Politiker: Hele metrobyggeriet sejler!

Det er stærkt kritisabelt og gennemført dårligt arbejde, siger Enhedslistens transportordfører om forsinkelserne på metrobyggeriet.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Det er stærkt kritisabelt og gennemført dårligt arbejde. Sådan siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested til nyheden om, at den kommende metrocityring i København bliver en milliard kroner dyrere end forventet og forsinket med syv måneder.

- Jeg må desværre sige, at jeg ikke er overrasket. Bestemt ikke. Vi har for længst sagt, at den ville blive forsinket - længe før alle naboklagerne kom, siger han.

- Men det er nærmest umuligt at gøre noget ved. Vi kan jo ikke stoppe byggeriet nu. Så der er ikke andet at gøre, end at betale ved kasse et og få bygget den færdig. Men det er dybt kritisabelt, og det er på tide, at vi får kigget på både direktionen og dele af bestyrelsen, for de har ikke været deres opgave voksen. Det man kan gøre nu er at fyre direktionen, siger Henning Hyllested.

Han har allerede - inden dagens melding fra Metroselskabet - kaldt trafikminister Magnus Heunicke (S) i samråd om de mange problemer, der har været med Metrocityringen - både med forsinkelser, naboklager, arbejdsmiljø og lønninger af ansatte på byggepladserne.

- Vi må vide, om ministeren fortsat har tillid til direktionen. Tidligere på året udtalte Rigsrevisionen også voldsom kritik af hele byggeriet. Med rette - for der er ikke styr på det. Det sejler!, siger Henning Hyllested og kalder hele sagen for ærgelig.

- Det er trist, det her. Det er rigtig mange penge, vi skal ud og finde nu. Men vi er nødt til at gøre byggeriet færdig.

Fordyrelsen betyder ifølge Ritzau, at den samlede pris for Cityringen nu lyder på 22,3 milliarder kroner, hvor man hidtil har forventet en anlægspris på 21,3 milliarder kroner.

Ny metrolinje bliver en milliard kroner dyrere

Åbningen af Københavns kommende metrocitylinje bliver udskudt i syv måneder og åbner først i 2019.

Venstre er Jan E. Jørgensen, der sidder i Folketinget og i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, er positivt overrasket over, at det ‘ikke er gået værre’.

- Jeg havde frygtet forsinkelse på helt op til halvandet år, så at vi nu slipper med syv måneder, er jeg sådan set positivt overrasket over. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg hellere ville have haft det færdigt til december, siger han.
Metroselskabets bestyrelse skal den 29. august tage stilling til den nye plan.

data-show-border="false">

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx