Af - 10/03-14 11:06; Opdateret: 10/03-14 11:59

Kom med inden for i den hemmelige logeKom med inden for i den hemmelige loge

Frimurerlogen har altid været omgæret af mystik. Men der er intet fordækt, siger pressechefen, da metroxpress inviteres inden for murene.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er som at synke ned i havet, at træde ind i en af frimurernes logesale. Over os brøler Store Bjørn blandt andre stjernebilleder malet på et buet akvarieblåt loft, hvor stjernehimlen er frosset fast på den dag i 1927, hvor Den Danske Frimurerordens hovedsæde blev indviet. Også stole, bænke og alter er ligeledes højtideligt blå i salen, der snildt kunne rumme tre skoleklasser

- Der er flere kvadratmeter i huset her end på Københavns Rådhus, fortæller pressechefen i Den Danske Frimurerorden, Peter Duetoft, mens han viser rundt i det store funkis-palads på Blegdamsvej i København.

Byens tårne, tage og tunneller er Jans legeplads
Byens tårne, tage og tunneller er Jans legeplads

Og man tror ham gerne, for der er endnu ti sale som denne, som logebrødrene får lov til at se, efterhånden som de stiger op i graderne. På vores tur rundt i huset har vi desuden bevæget os op og ned ad lange statelige trapper, og ind og ud af sale og haller med portrætter, skjolde og sværd. I den store spisesal kan væggene - selvfølgelig - køres ned i gulvet af en mekanisk forordning, så salen bliver tre gange så stor.

Alt i alt oser huset af hemmelig orden, særligt når man får øje på de to sfinxer, der sammen med andre oldtidssymboler vogter over husets festsal med trone til stormesteren og det hele. Men det skam ikke så fordækt i virkeligheden, forsikrer Peter Duetoft.

- Vi holder på nogle hemmeligheder, for hvis vi afslører det hele, så ødelægger det oplevelsen for vores medlemmer, når de rykker op i graderne. Man læser jo heller ikke en krimi bagfra, siger Peter Duetoft.

Men han vil gerne afmystificere de mange symboler, der præger bygningen. For i virkeligheden har logen måske mere tilfælles med mindfulness-bølgen end med en ond sekt.

Pengedag giver travlhed i fixerummet
Pengedag giver travlhed i fixerummet

- Man kan sige vi er et åndeligt fitnesscenter og symbolerne på væggene er vores maskiner. De minder os om de værdier, vi arbejder med herinde, siger han og tilføjer, at medlemmerne træner i at tage beslutninger på baggrund af de rigtige værdier, som mådehold og barmhjertighed.

Og det skal skam ikke misforstås som, at frimurerne nødvendigvis har magt til at tage beslutninger over andre.

- Vi har ingen magt, men vi har indflydelse, og det er noget andet, siger Peter Duetoft og fortæller om den betydning Frimurerne havde i oplysningstiden i 1700-tallet, hvor de dyrkede de nye demokratiske tanker og hvor hemmelighedskræmmeriet beskyttede dem mod de enevældige herskere. I dag er der intet at frygte, men derfor vil frimurne stadig gerne påvirke samfundet, siger pressechefen.

- De tanker vi arbejder med herinde skulle jo gerne smitte af på de mennesker, der går ud herfra, siger han og ser sig om i smukke festsal, hvor man nemt kan forestille sig 100 mænd i frimurerunifomer og med ceremonisværd ved siden.
- For ellers er det her inde jo bare et skuespil, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx