Af - 31/03-14 10:23; Opdateret: 31/03-14 10:39

Ny el-cykel imponerer Jesper Skibby: Den er helt fantastiskNy el-cykel imponerer Jesper Skibby: Den er helt fantastisk

Den nye bycykel i København er i absolut topklasse, mener den tidligere toprytter Jesper Skibby.

storybild

Metroxpress' journalist og Jesper Skibby (th) inspicerer bycyklerne på toppen af Valby Bakke.

I dag lander ’Svanen’ officielt i København.

En hvidlakeret kraftkarl af en elcykel på 18,5 kilo med påmonteret tabletcomputer og interaktivt bykort. Med specialudviklet digitallås, justerbart sæde og et lys så blændende godt, at det allerede har medført et par klager.

Men er krabaten så god, som den lyder?

Metroxpress testede bycyklen sammen med 1990’er-cykelhelten Jesper Skibby, der har vundet etapesejre i en række af verdens største cykelløb.

Så vanvittig bliver Tourens kongeetape i dag
Så vanvittig bliver Tourens kongeetape i dag

I dag er han dog kørt surt i det, og han holder sig helst af jernhesten. Men det ændrede bycyklen på:

- Den her tur har givet mig cykellysten tilbage. Det er en fuldstændig fantastisk cykel. Og det en fantastisk måde at komme rundt på.

Og man forstår den tidligere stjernerytters begejstring.

Skibby forsvarer Froome: Rasmussen er pinlig
Skibby forsvarer Froome: Rasmussen er pinlig

Den indbyggede elmotor gør det til en leg at komme op i fart, og det kræver næsten kun et par symbolske omdrejninger, før man når de 21 kilometer i timen, hvor motoren automatisk slår fra. Samtidig viser den påmonterede skærm konstant, hvor man befinder sig.

- Det fungerer genialt. Jeg har altid haft det lidt svært med el-cykler, men den her fungerer perfekt. Samtidig er navigationssystemet meget nemt at bruge. Du ved, hvor du er henne, og hvis du er turist og skal ud at se Den Lille Havfrue, så følger du bare pilen, siger Jesper Skibby.

Trods de 18,5 kilo virker ’Svanen’ ikke til at være for tung. Den er let at navigere med og klarer sig godt – både på alternativt underlag og gennem hovedstadens kuperede punkter.

Rasende: Se cykelrytter gå amok og smadre sin cykel
Rasende: Se cykelrytter gå amok og smadre sin cykel

Således forcerede bycyklen både skovturen i Søndermarken og den hårde tur op ad Valby Bakke – Københavns Mount Ventoux, ifølge Jesper Skibby – med bravur.

Kun på et enkelt område, har cyklen en svaghed. De punkterfrie hjul af massivt gummi gør det til en rystende prøvelse at køre på brosten.

- Når man rammer brosten, så føles den altså meget hård. Men ellers er den ramt lige i øjet, og jeg vil give cyklen topkarakterer, lyder dommen fra Jesper Skibby.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx